Postvæsenets egne fyrtårne
Museets medarbejdere er faldet over en samling meget fine originale tegninger over fyrtårne fra dengang Postvæsenet stod for færgefarten over Storebælt.


Frimærket med fyrtårnet fra Møn.
Den 12. september 1996 udgav Post Danmark Frimærker og Filateli en meget smuk serie frimærker med motiver af fyrtårnene på Fornæs Blåvandshuk Bovbjerg og Møn. Udgivelsen blev naturligt kædet sammen med afholdelsen af Frimærkets Dag som fra 1996 igen er placeret i september og dermed i begyndelsen af frimærkesæsonen. Frimærkets dag blev i år afholdt i 10 forskellige byer landet over og P&T Museet bidrog med frimærker og effekter til en del af de udstillinger og arrangementer der fandt sted i dagene 12.-15. september.
I forbindelse med arbejdet hermed faldt vi over en serie velbevarede originale tegninger til fyrgryder og -kurve olielamper reflektorer og sågar hele fyrtårne og hejsefyr på Sprogø samt i Korsør Halsskov Nyborg og Knudshoved.
Tegningerne befinder sig i Post- og Telegrafmuseet idet Postvæsenet i sin tid selv måtte sørge for opsætning af fyr til vejledning for færgefarten over Storebælt. Postvæsenets fyr hørte ikke under Fyrvæsenet og den almindelige skibsfart nød ikke godt af dem; de var kun i funktion når der ventedes postførende skibe. Offentlig fyrafmærkning i Storebælt gennemførtes først samtidig med Øresundstoldens afskaffelse i 1857; indtil da skulle det ikke være muligt at snige sig vest om Sjælland i nattens mulm og mørke og dermed slippe for tolden! I dagtimerne patruljerede Toldvæsenets fartøjer.
Det vides at Postvæsenet allerede i 1705 oprettede et vippefyr på Bågø i Lillebælt på postruten Assens-Årøsund. I Storebælt opsatte Postvæsenet i 1727 et blusfyr med en fyrkurv på Halsskov og et modsvarende vippefyr opførtes på Knudshoved - måske samme år men der findes ingen oplysninger om dette fyr før 1750. Blusfyret i Halsskov blev i øvrigt stadig anvendt af DSB i tåget vejr så sent som i 1904. I 1779 indrettede Postvæsenet også vippefyr til eget brug i Bredfjed på Lolland ved Puttgarden på Fehmern samt ved Heiligenhafen men fyrene slukkedes igen ved rutens nedlæggelse i 1787.
Et lampefyr oprettedes ved Knudshoved i 1809. Det var forsynet med syv parabolspejle som i 1822 blev erstattet af en enkelt såkaldt "siderallampe". I 1810 fik også Halsskov et spejlfyr til supplering af blusfyret. Det indrettedes i bygningen på fyrbanken bag blusfyret. Sprogø fik et blinkfyr i 1809. Det havde fem lamper der forsynedes med olie fra en fælles beholder. Lyset reflekteredes af 5 parabolspejle og blev forstærket ved at passere plankonvekse linser. Det blev dermed Danmarks første linsefyr.
Tegningerne i museet er udført i årene 1798-1819. De fleste er tegnet af P.J. Hjort men en del af de farvelagte tegninger er også signeret af Poul Løvenørn der i 1797 var blevet chef for bl.a. Fyrvæsenet og som i mange år virkede som sagkyndig konsulent for Generalpostdirektionen i færgespørgsmål.