"Spændende som en krimi" sagde en af opponenterne ved forsvaret af en ph.d.afhandling hvis tilblivelse MuseumsPostens læsere siden 2005 har kunnet følge i artikelserien "Brudte segl". Sløret løftes nu for det færdige projekt med udgivelse af afhandlingen i en bearbejdet udgave.

Portræt af Frederik 6. Malet af Jens Juel ca. 1780. Olie på lærred. Det Nationalhi-storiske Museum på Frede-riksborg Slot.

Postovervågningen har ikke tidligere været genstand for grundige un-dersøgelser i Danmark og Sune Christian Pedersen har derfor været på en imponerende ekspedition i de danske arkiver. Resultatet er en bog fuld af dramatiske beretninger om udførelsen af det lidet ærefulde hverv og om de retslige og politiske konsekvenser overvågningen fik.

To konger og en hofspion

Læseren kommer helt tæt på bogens hovedpersoner: Hofspionen Christian Christoffer Erlund (1673-1754) Frederik 4. (1671-1730) og kronprins Frederik den senere Frederik 6. (1768-1839). Med de tre som omdrejningspunkt kortlægges de forskellige former for post-overvågning: Den hemmelige postspionage som især Frederik 4. benyttede sig af via spionen Erlund den helt åbenlyse brevcensur der under Frederik 6. blev brugt til at kontrollere og undertrykke regerings-kritiske stemninger i befolkningen og den administrative postover-vågning som opstod i kraft af den måde postvæsenet var organiseret på og som gav postmestrene stor indsigt i hvem der skrev breve til hvem. Dertil kommer alle de overvågedes skæbner ofrene for hvem postovervågningen kom til at afgøre liv og i visse tilfælde død.

En offentlig hemmelighed

Hverken Frederik 4. eller Frederik 6. lagde mere skjul på postovervågningen end at brevskriverne var klar over risikoen for at myndighederne læste med. På trods af at kongerne dermed fik færre oplys-ninger om potentielle modstandere så de brevmediet som en tilstrækkelig stor trussel til at de øn-skede at disciplinere det. Der var dog ingen sikkerhed i at benytte andre kanaler til sine breve end postvæsenet. Også her risikerede man nemlig at brevene blev opsnappet. Forestillingen om den mulige tredje læser kom varigt til at påvirke brevkulturen i samfundet.

Portræt af Frederik 4. Malet af Rosalba Giovanna Carriera i 1709. Mål: 58 x 414 cm. Det National-historiske Museum på Frederiksborg Slot.

Tro og agtsom

Loyal rimer på royal men hvem skulle postmestre-ne være mest tro mod: kongen eller kunderne? Postmestrene gjorde som regel hvad de kunne for at værne om kundernes tillid men der var ikke som i dag en grundlovsfæstet ukrænkelighed omkring borgernes privatliv herunder deres brevveksling. Kongen havde altid lov at læse undersåtterne over skulderen. Selv Frederik 6. som i 1784 udstedte et forbud til samtlige landets postmestre mod at „åb-ne eller brække nogens breve" anførte samtidig følgende undtagelse: „med mindre det måtte være efter hans kgl. Majestæts specielle allernådigste befaling". Sune Christian Pedersen viser hvordan postvæsenet gradvist begyndte at stille sig på kun-dernes side og han kæder dette skift sammen med skabelsen af den moderne embedsmand.

Brudte segl sætter således postovervågningens historie ind i Danmarks historie og trækker linjer til enevældens politiske kultur dansk udenrigspolitik og statsforvaltningens mentalitetshistorie.

Brudte segl udkommer d. 28. oktober 2008 og koster kr. 375-. Ved forsendelse tillægges kr. 60-. Bogen er forsynet med et væld af illustrationer og et engelsk resume. Bestil bogen allerede i dag ved henvendelse på tlf. 33 41 09 00 eller museum@ptt-museum.dk.