Omkring de 30 - og absolut for gammel! Det er ikke titlen på et nyt fjernsynsprogram men skæbnen for hundreder af telefoncentraler der i digitaliseringens navn er blevet nedlagt i de seneste år. De ældste er fra 1960erne og slet ikke udtjente. Vi sætter dem et aktivt minde på Post & Tele Museum.

Med udgangen af 1998 vil digitaliseringen af de danske telefoncentraler være gennemført. Brugerne af telefonen oplever digitaliseringen gennem de mange nye muligheder for anvendelse af telefonen så som nummervisning omstilling fra hjemmets telefon til mobiltelefonen "banke på"-funktionen og nummerbestemt ringning.

Den ny teknik kan mere og fylder mindre end de store analoge relæstyrede centraler de nu erstatter. Dengang de analoge centraler kom til i 1960erne og 1970erne kaldtes de fuldautomatiske og de erstattede mange steder den personlige betjening telefonistinderne. Med tabet af den menneskelige kontakt vandt kunderne muligheden for direkte nummervalg i stadig større områder.

En af de yngste - og største - museumsgenstande i Post & Telemuseum er en analog central en ARK 522. Centralen er hentet i Jylland sammensat af dele fra centralerne i henholdsvis Bendstrup og Skødstrup. Sammen med centralen modtog museet et meget omfattende dokumentationsmateriale der kan blive nyttigt ved fremtidige reparationer. Vores nye museumsgenstand skal nemlig gerne i mange år fremover være en aktivt fungerende central for de gamle og nye telefoner publikum får mulighed for at afprøve i vores udstillinger.

En landcentral uden "telefonmutter"

ARK-centralsystemet er udviklet af det svenske firma L. M. Ericsson AS og blev anvendt i mange store dele af verden. I Danmark har ARK-systemet kun været anvendt i koncessions-området for det tidligere Jydsk Telefon AS. Dog var der en kort periode en enkelt ARK-central i drift i Gedser.

Ved Jydsk Telefon anvendtes ARK-Systemet som en lokal-central i de mindre byer i landdistrikter og kaldtes også "en registerløs endecentral" hvilket i daglig tale blev til "en landcentral". På grund af de manglende registre var en ARK-central afhængig af en modercentral. En modercentral var en bycentral som for eksempel Silkeborg der under sig havde et antal landcentraler. Alle samtaler fra en landcentral skulle gennem en modercentrals registre for at blive etableret.

En speciel ting ved ARK-centralsystemet var at man kunne udstyre disse centraler med et nødregister. Det havde betydning for de jyske småøer som Fanø Endelave Tunø og Anholt. Her ville man ved et brud på søkablerne være uden mulighed for at ringe idet alle samtalerne som sagt skulle gennem den større modercentral der lå på land. Derfor anvendte man på ø-centralerne nødregistre der satte den enkelte central i stand til at gennemføre samtaler lokalt på øen selv om forbindelsen til modercentralen var afbrudt.

På Post & Tele museum er det ikke muligt at forbinde den nyopsatte ARK 522-central med en modercentral. Derfor udstyres centralen med et nødregister. Vi kan derfor sammenligne opstillingen på museet med situationen på Anholt hvis søkablet til Grenå netop var blevet rykket over af et skibsanker.