Telefonens første tid i Danmark

Telefonen kom til Danmark i 1877 men i 1894 var en vejledning i den korrekte brug af den stadig nødvendig. Abonnenterne var nemlig ofte selv skyld i de problemer der fik dem til at sende bud efter en reparatør.

“Naar stiften er glemt i det midterste hul bliver der stor Alarm Apparatet er ubrugeligt Bud sendes til Centralstationen Teknikeren alarmeres og maa undertiden rejse flere Mil for at flytte den lille Stift. Naar derfor et Apparat nægter at fungere maa der først ses efter om Stiften sidder i det øverste Hul hvor den skal sidde. Ved Apparatets afstøvning om Morgenen falder ofte Stiften ud og sættes da af pigen i det forkerte Hul.”

Formaningen til abonnenterne afslører ikke kun at der gik en rum tid før folk fik styr på teknikken. Den afslører også hvem der var telefonselskabernes primære kunder i de første årtier efter telefonens indførelse i Danmark – det bedre borgerskab med gode indkomster og tjenestefolk til det huslige ar-bejde.

Eksemplet er blot ét ud af mange som Post & Tele Museums direktør Birgitte Wistoft belyser den tid-lige danske telefoni med i sin nye bog „Tyrannisk men uundværlig – telefonen i Danmark før 1920″.

Bogen sætter som den første herhjemme telefonens brugere i centrum ved at fortælle historien om deres holdning til og brug af Alexander Graham Bells banebrydende opfindelse fra 1876. Men som Birgitte Wistoft viser skulle der gå lang tid før danskerne overhovedet så telefonen som banebry-dende. Man havde jo allerede udmærkede kommunikationsformer i postvæsenet og telegrafen. Og hvermandseje som i dag? Det blev telefonen langt fra i de første mange årtier.

Morgenandagt Svikmøllen 1917. Mareridt eller fremtidsdrøm? Ung smuk frigjort kvinde nyder finansnyhederne til morgenkaffen under portrættet af Københavns Børs – og med telefonen inden for rækkevidde. (c) Sven Braschbilledkunst.dk  

En langsom og omskiftelig begyndelse

En sand underskov af små lokale telefonselskaber kom og gik fusionerede og voksede sig større ind-til telefonnettet geografisk var fuldt udbredt i Dan-mark ved indgangen til 1920erne. I de foregående årtier var antallet af abonnenter steget fra beskedne 22 til 220.000.

„Tyrannisk men uundværlig” viser at den tidlige telefonis dyre pris og dårlige tekniske kvalitet med støj og hyppige udfald på linien ikke var selskaber-nes eneste problemer i bestræbelsen på at udvide deres kundegrundlag. Brugernes holdning til tele-fonen var en lige så stor og muligvis endnu større hindring for telefonens udbredelse herhjemme. Ikke blot blev abonnenterne afkrævet en høj takst for at nyde frugten af den seneste teknologiske udvik-ling de skulle også være villige til at lukke telefonen ind i borgerskabets stuer. Privatsfæren viste sig dog at være en helligdom der længe holdt stand blandt selskabernes primære målgruppe og ikke alle endte med at lade telefonen slippe ind i hjemmet. Selv industrimagnaten C.F. Tietgen der var stifter af og formand for Københavns Telefon Aktieselskab (KTAS) fik aldrig telefon derhjemme.

En telefon af norsk fabrikat anno 1893 med huller til den stift der ofte gav anledning til fejlmeldinger. Foto: Jan Friis.

Konsekvensen af denne holdning blev at telefonen i de første mange år fristede en tilværelse på kon-toret frem for privaten hvis de der havde råd til at holde den da overhovedet valgte at gøre dette. Overklassens brevveksling og visitkultur var nemlig ikke sådan at fortrænge.

„Et satans apparat”

Birgitte Wistofts bog bygger på en omfattende og imponerende søgning i samtidens trykte medier der viser at selvom telefonen kun langsomt fik sin udbredelse var den ingenlunde fraværende i den folkelige bevidsthed. Den blev spøgefuldt kaldt et „satans apparat” i en af tidens revyviser og et „ty-rannisk” men dog uundværligt hjælpemiddel i Emma Gads „Takt og Tone”.

Det var et syn på telefonen som gik igen i de underholdende vittighedstegninger og karikaturer som dukkede op i tidens kulørte blade. Her var telefonen ofte indblandet i en eller anden form for misfor-ståelse som kunne skyldes alt fra støj på linien over manglende fortrolighed med betjeningen af apparatet til voldsomme angreb på de uundværlige telefonistinder.

Et andet af tidens træk var formuleringen af en op-fattelse som har vist sig særdeles sejlivet – nemlig af kvinden som den snakkesalige og evigt kvidren-de bruger af telefonen. Bogen rummer adskillige satiriske tegninger af unge yndige og letpåklædte kvinder der med telefonen i hånden trakterer ven-inden med den nyeste sladder eller ægtemanden på kontoret med søde ord. Men Wistoft viser også at telefonen ikke kun fastholdt kvinder i de gængse roller men også indgik i deres forsøg på at påtage sig nye. Telefonen var et forretningsmæssigt livs-stilsprodukt – et tegn på velstand og foretagsomhed – og periodens voksende gruppe af selverhver-vende kvinder var derfor ikke sene til at tage apparatet til sig. Det tyranniske men også uundværlige apparat var kommet for at blive.

„Tyrannisk men uundværlig – telefonen i Danmark før 1920″ udkommer d. 1. juni 2007. Bogen er i format A4 indbundet og har 224 rigt illustrerede sider. Prisen er kr. 298-.Ved forsendelse tillægges kr. 50-.