Om ikke til alle tider; så i hvert fald siden post-kasserne blev røde i 1860erne. Har det været forbudt at lægge rede penge i almindelige breve. Her er en sand historie om hvor grueligt galt det kan gå hvis det forbud overtrædes.

I 1932 søgte den unge Harro Jacobsen fra Lund ved Hammerup plads hos et strikkeri på Vigerslevvej i Valby. Som søn af en husmand der også var uldkræmmer mente han at han var kvalificeret til jobbet som han da også fik. Et værelse på Nakskovvej blev det også til men inden adressen her blev kommunikeret hjem til Jylland havde faderen sendt 20 kr. som hjælp til sønnen i et almindeligt brev stilet til strikkeriets adresse som han kendte.

Desværre var strikkeriets navn ikke anført på brevet så postbudet på distriktet kunne ikke finde modtageren. Da brevet heller ikke var forsynet med angivelse af afsender blev det indsendt til Returpostkontoret hvor man åbnede det og fandt faderens adresse samt - uha da da - 20 kr. i rede menneskepenge. Straks skrev brevåbneren "Indeh(older) uang(ivne) Penge - se Bagsiden". Dér anførte han beløbets størrelse 20 kr.

Lovligt berøvet

Helt i tråd med reglementets ord og ånd (20% i bøde tilfaldt postvæsenet) vekslede lederen af brevåbningen de famøse pengesedler lagde 16 kr. tilbage i konvolutten forseglede det med oblater af pergamyn med teksten "Lukket af Post-væsenet" samt en formanende henvisning til postloven. Til slut blev brevet påtegnet: "Bøde indeholdt her. Brevet kan udleveres mod Betaling af Portoen" - det er de 40 øre der er anført med blåkridt og som husmand og uldkræmmer Kr. Jacobsen foruden bøden på 4 kr. kom til at betale for sin lovovertrædelse. Som kvittering for portoen er der på Hammerum posthus påsat særlige portomærker som blev anvendt til dette formål i årene 1921-1962. Brevet returneredes altså til den uheldige far der måtte se sig berøvet en pæn sum penge uden derved at have hjulpet sin søn.

Lad hellere være

Forbudet mod at lægge penge i almindelige breve gælder stadig men med oprettelsen af Post Danmark moderniseredes en del ældre bestemmelser og blev udadtil afløst af venlige henstillinger. Pengeforbudet har i mere end hundrede år været malet på de røde brevkassers låg så ingen kunne undskylde sig med at have overset det.

Hvor man før i bedste kancellistil skrev "Ikke til breve indeholdende penge" står der nu "Breve må ikke indeholde penge".

Det er dog med tiden blevet væsentligt billigere at begå denne synd men lad hellere være for postvæsenet yder ikke erstatning for bortkommende almindelige breve eller manglende indhold.