Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Anton Gade-Nielsen
17
/
01
/
2022

Universitetspraktikant til ENIGMAs radioredaktion

​​ENIGMA søger en universitetspraktikant, der synes, at radio, sociale medier, internetkultur, teknologi og kommunikationshistorie er noget af det mest interessante i verden. 

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle, tilrettelægge og producere radio om nye teknologier, kommunikationsformer, platforme, internetkultur, trends og virale hits? Og kunne du tænke dig at arbejde blandt historikere og kommunikatører på et af Danmarks nyeste museer?

ENIGMA - laver ugentligt et radioprogram om teknologi, internet og hvordan vores verden og demokrati løbende ændres og udfordres af de sociale medier og techgiganternes magt. Programmet udgives i samarbejde med radiokanalen 24syv. Og vi har brug for en dygtig praktikant, der kan være med til at løfte opgaven.

Vi søger dig, der går på en videregående uddannelse og har en stor forståelse for og viden om nye teknologier, internetkultur og sociale medier. Så må du også meget gerne have noget radio-, podcast- og videoerfaring.

Du kommer til at indgå som en fast del af en lille redaktion, der skal producere minimum én timers taleradio ugentligt - så dine opgaver kommer til at være varierende, men som udgangspunkt kommer du til at prøve kræfter med alle aspekter af radioproduktion.

Du får erfaring med ideudvikling, manuskriptskrivning, tilrettelæggelse, uplining, research og produktion af indslag. Derudover kan der også være opgaver vedrørende museets øvrige kommunikation via sociale medier eller i forbindelse med events og arrangementer.

- Praktikperioden løber i forårssemesteret, fra semesterstart til -slut, er ulønnet, men skal være en meritgivende del af din universitetsuddannelse.

- Deadline for ansøgning 30. januar 2022 – og vi kalder til samtaler løbende

Send din ansøgning så hurtigt du kan til Anton Gade-Nielsen på AGN@ENIGMA.dk, vi indkalder løbende til samtaler.


Søg inden d. 30 januar 2022

Deadline for ansøgning 30. januar 2022 – og vi kalder til samtaler løbende

Send din ansøgning så hurtigt du kan til Anton Gade-Nielsen på AGN@ENIGMA.dk, vi indkalder løbende til samtaler.

No items found.

Læs også

Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder