Den elektriske telegraf er en af verdenshistoriens vildeste ideer. Med telegrafen blev kloden forbundet med telegrafkabler, der krydsede landegrænser og verdenshave. Beskeder kunne på ganske få minutter sendes fra den ene ende af verden til den anden. Man kunne kalde telegrafnettet for 1800-tallets internet.

Den danske opfinder Valdemar Poulsen opfandt i 1904 bue-senderen. Den kunne kunne sende meget mere præcise signaler end Marconis gnist-sender. Navnet fik den, fordi den lavede en lysbue, når man satte strøm til den.

Verdens første trådløse besked blev sendt af den italienske opfinder Marconi i 1890erne. Han byggede et apparat, der kunne sende morsekoder med trådløse signaler, der blev skabt af elektriske gnister. Opfindelsen kaldte han en gnistsender.

Forestil dig at ringe til din ven for 100 år siden. For at tale med din ven, skal du først ringe til byens telefoncentral, hvor en telefonistinde kan stille dig om til din ven. I udstillingen får I historien i hænderne, når I selv prøver kræfter med et originalt omstillingsbord.

Da den danske videnskabsmand H.C. Ørsted fik en kompasnål til at bevæge sig, opdagede han sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Det er det, vi kalder elektromagnetisme- grundlaget for stort set al elektronik.

Publikum så forbløffet til, da amerikaneren Alexander Graham Bell præsenterede sin ide. Han fik i 1876 patent på opfindelsen af telefonen. Det var et høre- og talerør, som kun fungerede på kort afstand. I Danmark red man tidligt med på telefonbølgen. Allerede i 1881 kom den første central i København med hele 22 abonnenter.