Telefonok!

Ring alt du vil! Snak alt hvad du kan! Med hæse unge eller mobilen fastbundet til øret prøver teleselskaberne i dag at overtale os til at tale mere og mere i telefon. Men der var faktisk engang hvor kunderne helst skulle bruge telefonen så lidt som muligt. Til det formål fik det danske sprog et helt nyt ord.

Med sin lune streg tegnede Storm P. sig igennem besættelsestidens rationeringer og restriktioner. Denne tegning fra 1943 bærer titlen “Saa er den klaret”.

Vi skal tilbage til årene 1940-45 da Danmark var besat af Tyskland da mobiltelefonerne endnu var fremtidsdrømme og da telefonmarkedet var delt op mellem Post- og Telegrafvæsenet (P & T) og seks regionale telefonselskaber.

Besættelsen medførte ingen større skader på telefonanlæggene og -kablerne men landets afskæring fra den internationale handel og rationeringen i øvrigt ramte også telefonselskaberne og P & T. Nedskæringen af kobberleverancerne til telefonfabrikkerne medførte en forsinkelse af automatiseringen af telefoncentralerne og udbygningen af kabelnettet blev begrænset.

Samtidig steg telefontrafikken så stærkt som aldrig før. Det københavnske telefonselskab KTAS registrerede fra 1941 til 1942 en vækst i antal telefonsamtaler på 87 % og 84 % det følgende år. En opgørelse fra Sønderborg hvor P & T stod for driften af telefonen viser en stigning på over 30 % mellem 1938 og 1942 og den største vækst indfandt sig faktisk efter den 9. april 1940.

Annonce trykt i Politiken i juni 1943.

Befolkningens kommunikationsbehov under besættelsen kan til dels forklares med krigen som en ekstraordinær tilstand. Dagene umiddelbart efter krigens udbrud den 1. september 1939 står – næst efter den 9. april 1940 – som markante bjergtoppe i samtalestatistikken.

Lokale optegnelser viser desuden et særligt højt antal samtaler efter enkelte hændelser som fx en luftkamp over Als den 18. august 1942. Da besættelsen med Tysklands vigende krigsheld i efteråret 1942 begyndte at ændre karakter nåede samtaleantallet endnu usete højder.

Samtalebehovet fulgte nøje krigens gang. Jo større usikkerhed den politiske situation viste jo større var også befolkningens meddelelsesbehov.

  

Annonce trykt i Politiken i juni 1943.

Telefonok!

For telefonselskaberne og P & T betød den markante stigning i telefontrafikken sammen med arbejderne for tyskerne et pænt overskud. Samtidig resulterede den dog også i at arbejdsbyrden for medarbejderne steg voldsomt og at presset for nye kabler og automatiske centraler blev forøget. Efterspørgslen var simpelthen blevet for stor i forhold til det selskaberne og P & T kunne præstere.

For at forhindre større sammenbrud og for at kunne opretholde en vis standard måtte man gøre noget for at begrænse telefontrafikken. Derfor præmierede KTAS i 1943 efter en konkurrence ordet telefonok der skulle anvendes i telefonsamtaler som en opfordring til samtalepartneren om at stoppe overflødig snak.

Grafen viser det daglige antal afgåede telefonsamtaler ved Sønderborg Statstelefon i dagene 17. august-30. september 1942. Læg mærke til yderpunkterne den 19. august dagen efter en luftkamp over Als og den 26. september Kong Christian Xs 70 års fødselsdag.

Telefonok blev ligesom i vore dage markedsført i alle tilgængelige medier. Om kampagnens effekt kan der ikke siges meget men den har i hvert fald fået befolkningens opmærksomhed. Så længe de lange ventelister til telefoner bestod dvs. til ind i 1950erne havde ordet telefonok sin berettigelse. Men der var stadig langt til mobiltelefoner og at “ringe alt du vil” og at “snakke alt hvad du kan”.

Historien om ordet telefonok fremkom under forberedelserne til en særudstilling om Besættelsestidens kommunikationshistorie på Post & Tele Museum fra 9. april til 23. oktober 2005.