Telefonen kom til Danmark allerede året efter at Graham Bell havde præsenteret sin opfindelse på Verdensudstillingen i Philadelphia i 1876. I løbet af få år havde landet 57 telefonselskaber der alle var interesseret i hurtigt at skaffe sig mange kunder. Kvinderne blev en målgruppe i markedsføringen.

Reklamemærkat fra Sylvester Hvids "Reklame-Bureauet" 1914

Målrettet markedsføring

Telefonselskabernes hvervekampagner rettede sig først og fremmest mod selvstændige erhvervsdrivende mænd. De havde størst behov for at kunne kommunikere over afstande mente telefonselskaberne og telefonen var velegnet til korte forretningsmæssige beskeder. Et blik på de tidligste telefonbøger viste klart at her ramte selskabernes kampagner plet.

Kvinderne fortrinsvist borgerskabets hustruer og døtre kunne dog også få glæde af den service en telefon gav mente telefonselskaberne. Som telefonen hjalp mændene med arbejdet kunne den ligeledes hjælpe kvinderne med deres; at føre hus. Der kunne bestilles varer fra købmanden man kunne sammenligne priser fra manufakturhandlerne osv.

Sniksnak

Hvad kvinderne angik kom virkeligheden hurtigt til at overgå telefonselskabernes vildeste forventninger. Det blev dog aldrig varebestilling der kom til at udgøre den danske hus-mors primære brug af telefonen. Enhver god husmor vidste at varer bedømmer man bedst ved selvsyn.

Kvinderne udviklede trods selskabernes anstrengelser for at opdrage brugerne en alternativ anvendelse af telefonen. Både mere omfattende og forskellig fra det man forventede. For det første brugte de telefonen mere end man havde forudset. De kunne lide opfindelsen. For det andet brugte de telefonen "forkert". De konverserede de sniksnakkede de sladrede. De førte "unyttige" samtaler. Det handler mange vittighedstegninger og anekdoter fra århundredskiftet om.

Kvindelig telefonkultur

Det forhindrede dog ikke kvinderne i fra starten at bruge telefonen som de ville. Hjemmet fungerede som hustruens arbejdsplads og døtrenes uddannelsessted. Borgerskabets kvinder har derfor fortrinsvist opholdt sig inden for rammerne af deres hjem og har ikke haft den samme kontaktflade som mændene. Denne dagligdags isolation var telefonen med til at afhjælpe.

Endvidere var det i forvejen en del af kvindernes dagligdag at korrespondere med familie og venner og dermed opretholde social kontakt på både deres egen og deres mands vegne. Telefonen tilføjede en ny dimension ved dette arbejde der ved århundredeskiftet kunne omfatte omkring 50 breve om måneden.

Kvinderne anvendte teknologien ikke som foreskrevet men som de selv ønskede og var således med til at præge både telefonens udbredelse og dens anvendelse. En anvendelse der peger direkte mod den telefonkultur vi i dag praktiserer.