De fleste af os skænker ikke kommunikationens infrastruktur en tanke. Vi forventer bare at tingene fungerer og at vi får kontakt til telefon- eller internettet når vi ønsker det. Men faktisk ligger der kabler på kryds og tværs af havbunden som forbinder kontinenterne og sikrer kommunikationens strømme. Kablerne får dog ikke altid lov til at ligge i fred og ro - de kan blive trukket med op når fiskerne anvender bundtrawl og de risikerer at blive ramt af undersøiske vulkanudbrud.

Blandt en lang række genstande som Post & Tele Museum overtog fra Alcatel i 2009 ligger et stykke kabel som under stort møje og besvær blev fisket op fra havets dyb af kabelskibet Heimdal i 2003.

Kabelskibet satte verdensrekord da den danske besætning udførte en kabelreparation på knap 95 km dybt vand. Til sammenligning svarer det til afstanden mellem Sjælland og Sprogø eller ¾ Storebæltsbro. Et undersøisk vulkanudbrud ca. 700 km fra Japan ud for Yokohama var skyld i et mindre brud på det optiske fiberkabel som hørte til det såkaldte "transpacific cable" som forbinder USA og Japan.

Optiske fiberkabler eller lyslederkabler som de også kaldes udskiftede de gamle koaksialkabler fordi de kunne imødekomme den hastige vækst i den internationale datatrafik ikke mindst over internettet. Koaksialkabler er en type kabler som er blevet brugt fra omkring 1940erne og frem til 1980erne. Koaksialkablet består af et kobberrør omgivet af et isolerende materiale som oftest er polythene (som de engangsplastposer vi får i supermarkedet) herover en kobber returleder samt en skærm som hindrer omgivelsernes elektriske forstyrrelser. De benyttes både til analog og digital transmission. Fra 1980erne afløste lyslederkablerne stort set koaksialkablerne. De nye kabler består af en lysleder som er en tynd glasfibertråd som overfører databærende lyssignaler.

Et kabel der ligger på bunden 95 km under havets overflade er selvsagt fri for at blive fisket op af bundtrawl men vulkanudbrud kan man ikke gardere sig imod. Kabelskibet Heimdal fik opgaven med at forsøge reparation af kabelbruddet selvom ingen før havde haft succes med at udføre reparationer på så stor dybde. Selve reparationen foregår på den måde at et anker udkastes og fires ned til bunden omkring det sted hvor man mener at bruddet er og så sejler skibet frem og tilbage indtil ankeret forhåbentlig griber fat i kablet som så kan trækkes op på skibet og repareres.

Ved undersøiske vulkanudbrud størkner lavaen hurtigt på grund af det kolde vand og store dele af kablet viste sig i det aktuelle tilfælde at være indkapslet i størknet lava som gjorde det umuligt at fiske det op. Heimdals mandskab blev derfor nødt til at finde det sted på hver side af vulkanudbruddet hvor kablet var fri for størknet lava klippe kablet over trække enderne op og splidse et nyt stykke kabel på. Det lille brud på ca. 10 cm medførte at de blev nødt til at udskifte 60 km kabel. Det er ikke en opgave der klares i et snuptag og reparationen tog da også et par måneder.

Teleselskaberne er forberedt på kabelbrud og har sørget for reserveveje enten i egne kabler eller ved at leje sig ind i andres så kunderne mærker som regel ikke noget. Der kan sagtens gå år imellem at der sker brud på kablerne - til andre tider kan der være flere brud på samme kabel inden for kort tid.  I de sjældne tilfælde hvor der er flere samtidige afbrydelser vil kunderne mærke en forstyrrelse i kommunikationen.