Torsdag den 19. september 1912 summede Kløvermarken i København forventningsfuldt. Luftskibet Hansa var på vej! Dets besøg var en sensation uden lige. Måneden efter kom det tilbage da Scala-teatrets direktør slog dørene op for premieren på årets revy "Den traadløse". Formen var mindre men ikke den begejstrede modtagelse.

Glansnummeret i revyen "Den Traadløse" var Kaj Allens Hansa-vise som Ella Gregers sang siddende under det svævende luftskib mens hun spredte blomster over salen. Fotografi udlånt af Det kongelige Biblioteks Kort- og Billedsamling.

Trådløst potpourriRevyen er et tilbageblik på årets gang et "trådløst" potpourri af små historier der tilsammen skildrer og kommenterer begivenheder i det pågældende år. I årene omkring 1912 var det teknologisk tråd-løse populært stof det havde fæstet sig hos folk og var blevet en del af sproget. "Den traadløse" kaldte man f.eks. radioen. Besøget af den teknologisk moderne Hansa i København var på alle måder et oplagt emne for en revy men ikke uden udfordrin-ger. Det var nemlig ikke nemt at få det 300 kg tunge luftskib op under loftet og det var slet ikke nemt at finde folk til at afprøve holdbarheden. Den første luftfart blev derfor instruktøren Kjerulfs lod - idéen var jo trods alt hans som han bemærker i sine skriverier. Beklemt om hjertet satte han sig til rette i gondolen og spurgte forsigtigt den tyske maskin-mester Rothe om det nu kunne holde. "Nai jeg truer den icke den goer" lød det. "Det er ju noket gammelt roddent bras den hele Scala!". Således opmuntret steg Kjerulf til vejrs - og kom sikkert ned igen.

Hvilken premiere!Fredag den 18. oktober 1912 blev en aften som ikke var oplevet mage til i København. "Et Hav af Lys en Rus af Farver en Fanfare af Musik. Det var Paris i København det var simpelthen fantastisk" skri-ver Gunhild Gantzel i "Scala-Minder" fra 1941. Der var tyve smukke korpiger og ti islandske heste og salen var fuld af begejstrede tilskuere. I slutningen af anden akt gjorde Ella Gregers sig parat i luftski-bets gondol til at udføre aftenens højdepunkt og vække publikums jubel. Og det lykkedes men des-værre på en anden måde end ventet. Nok rullede Hansa til publikums overraskelse ind på scenen men til de medvirkendes overraskelse hævede den sig ikke længere end netop over kapelmesterens hoved. Dér sad primadonnaen og kvidrede af hjertets lyst: "Nu flyver jeg" fra et stillestående luftskib. Publikum jublede mens teaterdirektør Frede Skaarup så ruin og bespottelse i øjnene og fortvivlet forlod teatret.

Plakat for luftskibet Hansas besøg i København i 1912. Tilhører Uffe Mortensen. Foto: Jan Friis.

Trådløs succesMed stort besvær lykkedes det Kjerulf at overtale El-la Gregers til at gentage nummeret i slutningen af tredje akt - og at få skuespiller Oscar Stribolt til at hoppe op på en stol og råbe til publikum: "Bliv sid-dende! Nu flyver Hansa for alvor!". Men luftskibet rørte sig ikke. Gæsterne skreg af grin. Kjerulf ilede op på snorreloftet og sled i det med at frigøre de fastkørte metaltove. Det lykkedes - Hansa fløj! Et sus lød gennem salen folk lagde nakken tilbage og så måbende op på Ella Gregers der svævede til himmels under kuplen alt imens hun spredte sin fine røst blomster og fingerkys ned over salen. Den beundrende jubel brød ud - Hansa var tilbage!

Ude i den mørke Jernbanegade fandt Kjerulf Skaa-rup som her havde gået hvileløst omkring under tredje akt. "Den Traadløse" blev en forrygende suc-ces men Skaarup var blevet så bange den aften at han aldrig så en eneste af Ella Gregers 225 luftfar-ter under Scalas stjernebesåede kuppel.