Den digitale borger

1. november 2014 bliver Danmark lidt mere digitalt. Da vil breve fra de offentlige myndigheder nemlig ikke længere blive delt ud af postbuddet men ankomme i en digital indbakke som alle danske borgere over 15 år og med et CPR-nummer skal have. Men digitaliseringen af danskerne har stået på længe. Det startede i 1968.

Ved CPR-registrets oprettelse i 1968 lod den brede befolkning relativt upåvirkede deres personlige data overføre til centralt opbevarede magnetbånd. Folketinget havde forud for begivenheden debatteret ivrigt; men ikke så meget om konsekvenserne for den enkelte borger som om hvilke oplysninger magnetbåndene skulle indeholde og hvilken institution der skulle håndtere de mange data. Resultatet blev det 10-cifrede personnummer som det unikke identificerende element med tilknyttede oplysninger om navn adresse fødselsregistrering statsborgerskab folkekirkeforhold slægtskab og civilstand.

Landets folkeregistre stod for registreringen af borgerne. Fra dem strømmede data til Datacentralen som behandlede samkørte og via postvæsenet sendte magnetbåndskopier retur til de kommunale centraler. For i 1970’erne var der intet internet – ingen sky at dele data gennem.

Blip-båt

Mens oprettelsen af CPR-registret havde været forholdsvis udramatisk steg bekymringerne om den nye centrale registrering i sidste halvdel af 1970’erne. Udtryk som “registerstaten” og “registersamfundet” blev markører for befolkningens stigende bekymring over præcis hvor meget staten vidste om den enkelte borger. En vittig kommentar på debatten var Kim Larsens berømte personnummerplade “231045-0637 “(1979) der frækt lod troubadourens ellers så personlige tal ende på mere end 300.000 pladehylder landet over. Samme plade indeholdt i øvrigt fabriksarbejderens tema “Blip-Båt” om maskinen på den dejlige fabrik og operatøren med hænder så bløde som en funktionærs der har masser af tid til sin børnekryds-og-tværs. Ironien var tyk: Den elektronstyrede maskine havde reduceret arbejderen til en passiv iagttager der langsomt blev præcis ligeså afkoblet fra virkeligheden som kontornusserne længe havde været det. Året før havde C.V. Jørgensen sunget om Computer Charlie på nummeret “I en blågrå kupé” fra pladen “Vild i varmen” (1978).

Computer Charlie
ved lige nøjagtig hvem & hvor han er
en anonymitet anbragt på fastlagte skinner & spor
Computer Charlie tilbagelægger sit halve liv
i et spøgelsestog på vej til & fra kontor
& det uden at sige et eneste fornuftigt ord

Jo – digitaliseringen var kommet til Danmark – på godt og ondt.

I midten af 1990’erne forsøgte de danske leverandører af e-post og forskningsministeriet sig med et digert overblik over de danske e-mail-adresser. Kataloget over elektroniske postkasser udgives ikke længere.

E-post

Mens de centrale statslige systemer i stigende grad udnyttede de muligheder for effektivisering der lå i den elektroniske databehandling var den private brug af de digitale teknologier endnu begrænset. Men et vigtigt skridt blev taget da man 2. januar 1983 fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) oprettede en telefonbåret netforbindelse til Matematische Centrum Amsterdam. Fra Amsterdam var det muligt at oprette forbindelser til yderligere netværk – altså reelt et “internet”. I den forbindelse modtog en ung mand med navnet Keld Simonsen hvad der formentlig har været danmarkshistoriens første e-mail fra Jim McKie i Amsterdam. Adresserne dengang var lidt anderledes; De hed fx mcvax!jim og diku!keld (“!” udtales “bang”) men principperne bag var tilsvarende dem bag vor tids snabel-a-email og herfra tog det fart.

Digital Post

20 år senere i 2013 havde 88 % af de danske hussstande adgang til internet i hjemmet og den suverænt mest brugte funktion er e-mailen. Hele 93 % af internetbrugerne sender og modtager elektronisk post 86 % går i banken via browseren og 78 % af den samlede befolkning kommunikerer med det offentlige fra deres computer; udfylder blanketter retter selvangivelser og tjekker helbredsoplysninger. Det er intet under at PostNord vurderer at brevmængden i 2020 vil være blot ⅕ af hvad den var omkring årtusindskiftet. Forrest i denne udvikling er Danmark som hurtigst oplever skiftet fra “rigtige” breve med frimærker og stempler til digitale meddelelser.

En vigtig del i denne udvikling er indførelsen af digital post fra det offentlige. Fra 1. november 2014 vil alle danskere over 15 år med et CPR-nummer og adgang til internettet kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder. Af sikkerhedshensyn bliver det ikke via danskerenes almindelige e-mail-adresser men ved en særlig personlig indbakke knyttet til den enkelte borger. Teknikken bag leveres af E-boks som er et selvstændigt aktieselskab der er stiftet (2001) og ejet af Post Danmark og Nets. Så borgere der allerede benytter E-boks kan fortsætte som de plejer og modtage posten fra det offentlige der. De knapt så digitaliserede borgere skal vænne sig til endnu en tjeneste. Men hvis man allerede jonglerer med NemID SMS’er e-mails Facebook ForældreIntra LinkedIn og Twitter kan en enkelt kommunikationskanal fra eller til vel ikke gøre det store?

1. november markerer Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening indførelsen af Digital Post ved et arrangement på Post & Tele Museum med deltagelse fra bl.a. finansminister Bjarne Corydon. 

Kilder

Else Hansen: Ny viden – gamle idéer Elektroniske registre i den danske centraladministration Human IT 9:1

Lars Heide: Hulkort og EDB i Danmark 1911-1970

It-anvendelse i befolkningen – 2013 Danmarks Statistik November 2013

Relaterede artikler