I 150 år har rødklædte brevbærere været et fast indslag i gadebilledet i Danmarks større byer.

Som en nyskabelse ansatte posten i marts 1848 en hærskare af bude til at udbringe breve på modtagernes adresser. Hidtil havde breve skullet afhentes på postkontoret hvis man da ikke ville betale civile bude for denne tjeneste. Det blev bestemt at kongeligt ansatte brevbærere skulle forsynes med røde uniformer men på grund af treårskrigens udbrud kom der først rigtig gang i uniformeringen i løbet af 1849 og den var først helt gennemført tre år senere.

Også i København fik man i 1848 kongeligt udnævnte postbude i røde uniformer. For københavnerne var røde bude dog ikke noget nyt for i årene 1796-1806 blev hovedstaden betjent af syv bude der omdelte uafhentet post iført røde uniformer som de havde lov til at anskaffe sig for egen regning. I 1806 overgik postudbringningen til rødklædte bude fra Fodpostkontoret som blev oprettet af postvæsenet på privat initiativ. Tre år senere blev Fodpostkontoret privatiseret og mistede dermed retten til at bære rødt indtil posten på ny overtog foretagendet i 1849.

Fælles for postudbringningen i København indtil 1848 gjaldt at budene ikke var standspersoner og derfor ikke måtte betræde folks huse. De annoncerede deres ankomst med en gongong eller fløjte hvorefter kunderne selv måtte på gaden for at afhente post. Fodpostkontoret blev videreført som et selvstændigt kontor der tog sig af de lokale forsendelser hvorimod Brevpostkontorets bude tog sig af de udefra kommende forsendelser. Indtil nedlæggelsen af Fodpostkontoret i 1851 kunne man således på visse tider af dagen se to postbude omdele hver sin type af breve ad samme rute!

Kongelige farver

Uniform betyder ensartet. Postens hensigt med uniformeringen af sine bude var og er at give kunderne et helt klart signal om brugerens funktion og autoritet. At en uniform så samtidig kunne medvirke til at styrke brugernes selvbevidsthed var yderligere et plus. Netop den røde farve var velvalgt til at højne signalværdien for rødt er sammen med gult kongelige farver der er plukket lige ud af rigsvåbenets midterfelt hvor de to farver symboliserer det oldenborgske kongehus. Siden 1704 er netop disse to farver blevet benyttet af postvæsenet og bliver det stadig selvom kongehuset i mellemtiden er overgået til glücksborgernes slægt.

Fra stilige til bekvemme uniformer

Postbuduniformen fra 1848 havde et umiskendeligt militært præg med sin høje opretstående krave og de to rader knapper med kongens navnetræk. Den høje krave blev allerede i 1889 afløst af en lav men stadig opretstående krave så det nu blev muligt at dreje hovedet. Først i 1950 gik man over til enradede jakker med revers. Samtidig afløstes det kongelige navnetræk på knapperne af P&Ts etatsmærke. Den fladpuldede kasket er stort set blevet bibeholdt med små ændringer og i 1971 blev det muligt at vælge skråhue som et alternativ.

Indtil 1872 skulle uniformerne sys lokalt efter tegninger der blev udsendt fra ledelsen. Da blev det for ensartethedens skyld bestemt at stof huer og tilbehør skulle leveres fra centralt hold og med tiden oprettede postvæsenet et egentligt munderingsdepot som stod for fremstillingen og leveringen af samtlige uniformer.

Uniformens anvendelse som arbejdsbeklædning har fra tid til anden forårsaget ønsker fra personalet om mere bekvem og praktisk indretning som løbende er blevet gennemført. Kun anslag mod traditionerne - først og fremmest den røde farve - har man konsekvent afvist at lave om på.

Da de blå blev røde

Det nyeste skud på postens stamme af rødklædte bude er landpostbudene. De fik mørkeblå uniform i 1893 men den var af dårligere kvalitet end bypostbudenes og meget lidt iøjnefaldende. Landpostbudene har derfor lige siden de blev tjenestemænd i 1919 - 30 år efter bypostbudene - ført en stædig kamp for retten til at bære rød uniform men først i 1979 bar anstrengelserne frugt. Siden da har hele omdelingspersonalet været rødklædt.