Den el-drevne båndstemplingsmaskine fra 1911 betød store besparelser. Imidlertid klagede kunderne over maskinens helstempling af forsendelserne og postvæsenet gik over til andre stemplingsmaskiner. 

Den ældste bevarede stemplingsmaskine i Danmark står i dag i P&T-museet. Det er den ene af to norske Krag-maskiner der blev leveret til Kjøbenhavns Banegaardspostkontor da dette kontor i 1911 flyttede ind i Centralpostbygningen og overtog behandlingen af breve fra tømningen af de københavnske brevkasser. 

Penge at spare

Stemplingsmaskinen var oprindeligt en håndbetjent type men postvæsenet sparede penge ved selv at lade foretage ombygning til elektrisk drift. Indkøbsprisen for en "født" elektrisk stemplingsmaskine var 800 kr. højere end prisen for den håndbetjente udgave. Bordet byggede man selv og firmaet Hassel og Teudt i København klarede tilslutningen for 165-185 kr. pr. maskine inkl. motor så her var der virkelig penge at spare.

Fordelene ved brug af stemplingsmaskiner var i øvrigt store i sig selv. En maskine som den her viste klarede ca. 1.000 forsendelser pr. minut. I modsætning hertil kunne en meget øvet mand med et ordinært dagstempel med sværtepude kun stemple op til 150 breve i minuttet - og kun i kortere perioder ad gangen.

De norske Krag-maskiner var de første på det danske marked og enerådende til 1912. Det startede i det små en af de sidste dage i december 1904 med to maskiner (en håndbetjent og en elektrisk) der blev opstillet på Kjøbenhavns Brevpostkontors afdeling for afgående post. Succesen var ret hurtigt hjemme og i løbet af de følgende fem år blev der indkøbt 17 norske stemplingsmaskiner til de 10 største postkontorer i Danmark. 

Utilfredshed med aftrykkene

Krag-maskinen er forsynet med et dagstempel med to stempelhoveder - ét i hver ende af en firkantet metalklods der ved et enkelt greb blev indsat i en roterende valse med lodret akse. Under vandringen igennem maskinen bliver hvert enkelt brev under passagen af valsen med stemplerne forsynet med et endeløst aftryk af stemplet i hele forsendelsens længderetning - såkaldt bånd- eller helstempling. Utilfredshed fra erhvervslivets side med hensyn til disse lange stempelaftryk som dækkede firmaernes påtryk øverst på konvolutterne og "slettede" de skrevne ord til venstre på brevkort bevirkede at postvæsenet måtte gå over til andre typer stemplingsmaskiner der gav kortere aftryk - enkelt- eller halvstempling. 

Uudholdelig støj

På Østerbro var man for resten uheldig med ombygningen af en håndbetjent maskine til elektrisk drift i 1908. Personalet klagede over en ganske uudholdelig støj når maskinen var i arbejde og tilkaldte mekanikere kunne ikke afhjælpe fejlen på stedet. Hele maskinen blev så sendt til Oslo og på fabrikken fandt man fejlen: Motoren var blevet gearet til at give stemplingsmaskinen 1.000 omdrejninger mere pr. minut end tilrådeligt! Efter nedgearing kunne personalet på postkontoret igen føre normale samtaler i arbejdstiden.


Kilde: Artiklen "Stemplingsmaskiner og Maskinstempler" af Erik Jensen i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 5-61982 og 11983.