“At konservere huset”

I 1600-tallet overgik embeder som postmester i mange tilfælde til postmestrenes enker. Efterhånden lagde posten dog vægt på at få mandlige postmestre. Dette kunne bekvemt ske ved at nogen “konserverede huset” dvs. gennem giftermål med enken eller en datter påtog sig at forsørge familien. Den som var villig til at gøre dette havde gode udsigter til at få postmesterembedet. 

I 1722 skrev Generalpostamtet at det ikke var til kongens “nytte og interesse at denne eller andre enker bleve hans posttjeneste anfortroet“. Anledningen var at postmesteren i Horsens var død embedet genopslået og der nu skulle vælges mellem de ni ansøgere – heriblandt enken Kirsten Jørgensdatter der var efterladt “med tre små uopfødte børn og i slet og bedrøvet tilstand“.

I deres ansøgning tilbød tre af ansøgerne at gifte sig med enken hvis de fik embedet så “hun med sine små børn kunne blive konserveret.” Da enken erklærede at hun i så fald helst ville ægte Jens Jacobsen Norup indstillede Generalpostamtet ham til embedet – og han blev udnævnt til ny postmester i Horsens. Men Kirsten Jørgensdatter fortrød valget og meddelte Generalpostamtet at hun ikke turde indlade sig på det påtænkte ægteskab. Generalpostamtet bad derfor stiftamtmand v. Plessen undersøge sagen og finde en løsning.

Det åbenbaredes at enken fandt Norup for enfoldig og at hun af den grund aldeles undslog sig for at ægte ham. Hun frygtede for at Norup “ikke skulle være hende og hendes små børn til nytte og fornøjelse.” Norup tilbød at lade enken “forblive ved brødet” hvis han fik dækning “for alle hans imidlertid gjorte omkostninger” i alt 150 Rigsdaler. Således blev Kirsten Jørgensdatter postmesterske i Horsens og bestred embedet i 37 år. Og hun opnåede også kgl. bestalling til sin svigersøn så han kunne efterfølge hende men han døde før hende. 

Post-reformator?

Ikke blot Kirsten Jørgensdatter selv men også hendes familie og dermed forgængere i embedet som postmester i Horsens er værd at bemærke. I en ansøgning dateret 25. marts 1747 skriver hun at Martin Luther var den sjette udi nedstigende linie på mandsside efter salig Doctor Morten Luther og at postmester Martin Luther var gift med ansøgerens moder. Videre skriver hun: “I over 95 år har Horsens Postkontor ved Deres Kgl. Majestæts højsalige herrer forfædres særlige nåde med Doctor Morten Luthers afkom heri Riget til familien været anfortroet.” 

Beretningerne om kvinderne kan læses i deres fulde omfang i museets nye bog “Ad Nordens Ældste Postveje”.

Karrierekvinder

1600-tallet var en mandsdomineret tid – men inden for posten bestred kvinder selv de højeste embeder. Når Gese Wecel kaldte sig “Sveriges Rikes Postmästerinna” dækker det over at hun var chef for det svenske postvæsen 1637-42 ligesom Margareta Beijer var det 1669-1673. I Norge var Anne Morian chef for det norske postvæsen fra 1648 til sin død i 1653. Også Danmark oplevede en kvindelig chef men først i 1703 da Dorothea Krag blev det danske postvæsens magtfulde chef frem til 1711.

Disse kvinder havde alle overtaget embedet efter deres afdøde mænd. I såvel Sverige som Norge overtog de postvæsenerne allerede året efter de blev oprettet og havde således en væsentlig del af ansvaret for opbygningen af postsystemet i disse lande. 

Relaterede artikler