Postspionen

En af de mest eventyrlige skæbner inden for postvæsenet fik uden tvivl Christian Christoffer Erlund (1673-1754) der startede sin karriere som landsforvist drabsmand steg i graderne til generalpostdirektør for efter blot fem år at blive afskediget uden pension. Erlunds storhed og fald skyldtes hans enestående sans for intriger og spionage. Museumsposten bringer første del af historien om den listige postkontrollør der skabte det første danske “sorte kabinet” under Den store Nordiske Krig.

I kølvandet på oprettelsen af de europæiske postvæsner i første halvdel af 1600-tallet fulgte en intens brevspionage. Brevhemmelighed var et fremmed begreb. Specielt i krigstid blev breve konsekvent opsnappet via postvæsenerne kopieret og læst. Af samme grund blev brugen af chifre meget udbredt hvis man da ikke ligefrem gjorde som kongen bad Corfitz Ulfeldt om i 1644: “Dette herhosfølgende brev til Hannibal Sehested (den norske statholder) er vel så småt lagt sammen at han (budet) kan bringe det fort i det træ som sidder under hælen i støvlerne”.

Omkring 1700 havde mange fyrster efter fransk forbillede oprettet deres egne “sorte kabinetter” i forbindelse med postvæsenerne der systematisk bedrev brevspionage. I Danmark skete det tilsyneladende ved en enkelt mands foretagsomhed under Den store Nordiske Krig.

Magnus Stenbock overgiver sin kårde til Frederik IV den 20. maj 1713. Maleri af Christian August Lorentzen. Tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Hillerød.

Fra landsforvist til spionchef

Christian Erlund havde i sin ungdom rejst rundt i Europa men var i 1699 vendt hjem til Danmark hvor han tjente som lakaj. To år senere dræbte han i et slagsmål på kårde en anden lakaj og måtte atter forlade landet med en dødsdom hængende over hovedet. I 1703 blev han ansat som dansk postskriver i Hamborg og det var her han begyndte at udfolde sit særlige talent for at åbne og kopiere breve uden at modtageren anede uråd. De opsnappede breve af politisk betydning sendte han omgående til den danske regering i afskrift. Sandsynligvis havde han allerede i disse år sekretærer til at hjælpe sig for hans virke var kolossalt og omfattede på et enkelt år 433 kopier af breve der samtidig blev indført i hans personlige kopibog.

I 1709 blev Erlunds stilling styrket da han blev udnævnt til postkontrollør i Danmark og Holsten skønt han stadig ikke kunne rejse ind i landet. Fra sin position i Hamborg der var det vigtigste knudepunkt for post i Nordeuropa fik han nu adgang til langt flere breve og fik ikke mindst kopieret vigtig korrespondance fra svenske gesandter i Sachsen Polen og Ukraine. “Det mest kuriøse derved var at jeg sågar også fandt nøglerne til den svenske konge og hans ministres chifre eller karakterer hvori relationerne til og fra kongen og senatet i Stockholm var skrevet” beretter Erlund i et erindringsskrift fra 1719. Med dette gennembrud kunne Erlund dagligt holde den danske konge underrettet om de nyeste svenske planer og påfund.

Erlund blev nu benådet og kaldt til København i 1712 hvor han blev forfremmet til overpostkontrollør og bestyrer af postens kasse. Ved siden af disse vigtige hverv fortsatte han som brevspion og i de år blev der i hans sorte kabinet åbnet i hundredvis af breve.

Kobberstik efter selvportræt af Magnus Stenbock malet under hans fangenskab. Tilhører Det Kongelige Bibliotek.

Den tilfangetagne general

Sin største bedrift udførte Erlund i 1714 da han blev bedt om at overvåge korrespondancen til og fra den tilfangetagne svenske krigshelt general og feltmarskal grev Magnus Stenbock der sad i Kastellet. Det lykkedes Erlund at optrævle det netværk af agenter og officerer i Lübeck og Hamborg som Stenbock konspirerede med under forskellige falske navne (han kunne fx optræde som Mathias Maes Johan Schützer m.fl.). Her kunne Erlund til fulde udfolde sit talent for intrige. Snart havde han lært sig at beherske generalens håndskrift og begyndte nu at skrive sine egne tilføjelser i generalens breve før de blev sendt videre.

“Midt i denne affære blev jeg engang ikke så lidt overrasket da jeg tilfældigvis fik et brev i hænde fra grev Stenbock (…) som var skrevet i karakterer (chifre)”. Generalen havde åbenbart fået ind- eller udsmuglet en chiffernøgle uden at være blevet opdaget. Nu havde Erlund et problem for han “var ikke øvet i dechifrering” og ville derfor vanskeligt kunne fortsætte med sine forfalskninger. Heldigvis for Erlund fik han dog hurtigt brudt den simple kode da han gættede navnet på en afsender (Aron Goldziher) og kunne indsætte dennes bogstaver i den chifrerede underskrift. Herefter kunne han gætte sig frem til resten af alfabetet der til hans held var en simpel “cæsarkode” hvor klartekstens tegn var udskiftet med symboler.

I løbet af sommeren kom Erlund under vejr med grevens planer om at flygte fra København da han opsnappede et svensk brev skrevet d. 24. juli til generalen om at “se at komme ud af det fordømte hul” ved hjælp af skibet Neptunus der skulle “indfinde sig ved første gode vind”. Erlund fik til generalens fortvivlelse forhindret flugten og anbragt ham i en sikrere arrest.

En kuffert fuld af statshemmeligheder

Imidlertid havde postkontrolløren større planer med generalen. Det der særlig interesserede ham var en kuffert fuld af diplomatbreve som Stenbock omtalte i et brev til den svenske agent Herman Fock i Hamborg 14 dage senere. Ved hjælp af nye forfalskninger fik Erlund manipuleret kufferten til København med en usædvanlig fræk manøvre: Den mistroiske Fock blev af “Stenbock” (Erlund) overtalt til at overlade kufferten til den hamborgske købmand Johan Dunt der herefter sendte den med agende post til en adressat med dæknavnet Christian Christoffer – Erlund selv hvis identitet var ukendt af svenskerne. Erlund modtog kufferten d. 8. november og fandt blandt generalens papirer en “højst farlig og troløs” traktat mellem hertugen af Holsten og den svenske konge der aftalte at hertugen for at bryde sin neutralitet til svenskernes fordel skulle få en andel i dele af den danske konges riger.

Den svenske general endte sit liv i dansk fangenskab i 1717 nedbrudt af en grov behandling der gik over i historien (- den svenske).

Historien om Erlunds videre bedrifter og hans fald fra tinderne følger i næste nummer af MuseumsPosten.