Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Birgitte Wistoft
1
/
09
/
1999

OL - GOL - XOL - NOL

Nej dette handler ikke om elektroniske filer med snurrige betegnelser men om hilsner til og fra søens folk. I dag sørger satellitforbindelser for øjeblikkelig kontakt mellem søens folk hjemmet og rederierne.

I "gamle dage" fra 1930erne til 1970erne var radiobrevet et meget anvendt medie. Kystradiostationen modtog ordlyden fra skibets radio nedskev den på særlige brevblanketter og postede den til adressaten i land - og omvendt i modsat retning.

Ocean Letter (OL)

Forudsætningen for denne trafik var udviklingen af radioteknikken i begyndelsen af 1900-tallet. Ideen med radiobreve opstod allerede i 1911 i Tyskland og englænderne fulgte trop. Med kortbølgetelegrafiens introduktion i slutningen af tyverne blev der åbnet op for en nem billig og verdensomspændende trafik med radiobreve. Rederiet DFDS var først med denne tjeneste for den danske søfart men måtte indskrænke trafikken noget da Post- og Telegrafvæsenet hævdede sit monopol og i 1934 indførte indenrigske radiobreve både til og fra skib. Forkortelsen OL blev overtaget af de danske kystradiostationer og anvendt i hele radiobrevets levetid.

Gaveradiobrev (GOL)

En dansk idé der hurtigt bredte sig til udlandet var at kombinere radiobrevet med en gave. Det kunne ordnes via firmaet Gave-Telegram AS i København der fra 1932 drev både gavetelegram- og gaveradiotjeneste. I 1953 oprettedes endnu et firma "Søgave". Den sejlende bestilte via radio til firmaet en gave udbragt til modtageren i land. Rederiet sørgede for at betalingen for gaven og udbringningen blev trukket over vedkommendes lønseddel.

Jul og nytår (XOL og NOL)

Til jul og nytår kunne de sejlende fra 1934 til 1962 sende familie og venner særlige jule- og nytårsradiobreve der blev skrevet ud på smukt illustrerede kort. Herefter gik man over til at bruge den almindelige radiobrevsformular.

Juleradiobrevene blev telegraferet med standardtekst. I stedet for en lang tekst sendte man et tal og så blev den rigtige tekst skrevet på kortene. Hilsen nr. 3 var således "Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår sendes de kærligste hilsener". Upersonligt? Måske men det er tanken der tæller - og i hvert fald var standardteksterne populære. Det fortælles at de sejlende telegrafister afskrev jule­radiobrevene på luftpostpapir og sendte dem fra nærmeste havn når der var tid og mulighed. Det sparede en hel del sendetid på kortbølgeradioen.

EXIT.OL

Årene efter 2. verdenskrig blev radiobrevets guldalder. Skibene havde ofte store besætninger og luftpost var ikke rigtig slået igennem endnu. Toppen nåedes i 1957-60 hvor kyststationerne årligt ekspederede 145-150.000 breve. Så tog luftpost og radiotelefoni gradvist over og antallet af radiobreve drastisk. I 1972 blev radiobrevene afskaffet. De blev senere genindført som et tilbud om kommunikation med skibe uden det nymodens radiotelex. Der var dog ikke det store behov for man ekspederede færre end et radiobrev per måned i slutningen af 1980erne.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen