>"Løverdag.7.sep.1872Tidligere paa Formiddagen var jeg hos Justitsraad Bärthelson der vilde overtale mig til at rejse med sig over at gratulere gamle Carstens paa dennes Guldbryllupsdag-det jeg ikke har mod paa. Føler mig stadig mindre vel---"

Sådan skrev H.C.Andersen i sin dagbog i 1872."Gamle Carstens" og hans guldbrud fik i dagens anledning taget et daguerreotypi hos fotografen i Svendborg. Det har jeg liggende på bordet foran mig fordi det skal med her på siden - men også fordi han er min tipoldefar. Fedder Carstens og hans kone boede i Vindeby på Tåsinge ved færgegården hvor han dengang var opsynsmand ved "Befordringsvæsenet".Guldbrudgommen var 88 år.

Litterær telegrafbestyrer

Men hvorfor er netop Fedder Carstens (1784-1874) med på siderne her i Museumsposten? Det er der naturligvis en forklaring på:

Han blev i 1813 bestyrer af den optiske telegraf i Vindeby på Tåsinge hvor hans nærmeste signalmast stod i Svendborg.

Carstens var nok en af de "litterære" - eller "dannede" telegrafister. Det var dog ikke hans kvalifikationer som eventyrdigterens første lærer i "Fattigskolen" i Odense der gjorde ham til litterær telegrafist. Det var nok hans uddannelse som lærer der blev redningsplanken dengang hans "fattigskole" eller " Jødeskole" måtte lukke. Carstens havde siden 1810 været leder af den lille private skole i Påskestræde i Odense. Men hans pædagogiske evner har nok været større end hans forretningstalent.

Efter skolens lukning flyttede Carstens til den optiske telegraf i Vindeby hvor han fra 1813 nu skulle formidle de vigtige optiske krigsbudskaber til og fra Fyn.

Lidt Danmarkshistorie

Krigene havde raset i Europa næsten uden ophør siden 1792 og Danmark forblev neutral indtil englænderne den 2. september 1807 sendte brandbomber ind over København. Da de danske krigsskibe yderligere blev ranet af den engelske flåde var det slut med den danske neutralitet. Christian VII gik i forbund med den franske kejser Napoleon mod England.

Rusland pressede nu Danmark til at erklære Sverige krig i 1808. Den danske hær skulle så have støtte fra Napoleons "hjælpetropper" som rykkede op mod Rendsborg og videre mod Kolding.

Den nyudnævnte telegrafbestyrer Fedder Carstens har efter al sandsynlighed været et led i den optiske kommunikation mellem den nye konge Frederik VI og hans hær som i 1813 stod på Fyn og den danske fæstning i Rendsborg.

Det danske "krigsengagement" sluttede som bekendt mindre glorværdigt med freden i Kiel i 1814 hvor vi blandt andet måtte afstå Norge til Sverige.

Guldbryllupsgaven

Den gamle telegrafbestyrer i Vindeby var i øvrigt en del af Andersens gode minder. Han beretter selv i sine erindringer hvordan Carstens tog sig kærligt af skomagerens fattige søn.

Når den 67-årige digter ikke ville til guldbryllup sammen med sin skolekammerat Bärthelson hos deres gamle lærer skyldtes det at Andersen ikke var rask. Allerede om mandagen d. 9.september skrev han i sin dagbog: "- jeg maa da ind for at kjøbe min Buste til Carstens -"

Billedhuggeren H.W.Bissen (1798-1868) havde i 1864 modelleret en portrætbuste af den verdensberømte digter. Andersen fik af og til fremstillet afstøbninger til særligt udvalgte venner og bekendte. En af dem var så den litterære telegrafist og opsynsmand Carstens som både fik brev en guldbryllupssang og en buste fra sin tidligere elev.