Kunstneren Carl Thomsen har tegnet den gamle landsbypost på vej mod den unge pige ved gærdet - som kærlighedens budbringer.

Illustreret Tidende bragte tegningen på forsiden af sit nummer den 14. juni 1868 ledsaget af følgende tekst:"Nu er Pigebarnet lykkelig; hun har ikke ventet forgjeves. Hendes Hjerte banker hurtigere. Thi hun seer på det gamle Postbuds Blik at i dag er der Brev til "Frøkenen". Man er enig om at det er en stor Fornøielse og Adspredelse at modtage Brev paa Landet især hvor Livet er saa eensformet. Det mener hun med Pigebarnet Præstedatteren. Kun veed hun at gjøre Forskjel paa Breve at mellem de mange dumme urimelige unyttige Breve fra Myndighederne Forretnings-breve Formaningsbreve Lykønskningsbreve og deslige der altid udgjøre flertallet ligge de faa gode og fornuftige Breve.

Et fornuftigt Brev er et Brev der begynder saaledes: "Elskede!" eller "Søde!" eller "Søde Elskede!" eller "Elskede Søde!" eller "Elskede Kjære!"; man aabner det ikke gjerne i Andres Nærværelse fordi der saa let falder Violer eller Rosenblade ud alt efter Aarstiden ikke at tale om Haarlokker. Tænk engang faldt der en heel Rose ud! Ja han er virkelig tidt for gal. Og hvad skriver han saa?

"Elskede jeg længes som mit Hjerte skulde briste som min Hjerne skulde springe" eller "Sødeste! Jeg kommer om en Uge er jeg hos Dig" eller "Veed Du Luise jeg har faaet jeg har opnaaet " eller "Ak Luise! Jeg har mistet... og mistet Humeuret med det Samme har opgivet Haabet er fortvivlet o.s.v. o.s.v." og derefter "kun Du kan trøste mig Du min Tankes Sol mine Længslers Hjem min Lidenskabs Arne Du min Yndige min Ildfulde min Forelskede min Elskede for hvem jeg lever for hvem jeg knæler paa hvem jeg tænker om hvem jeg drømmer" og meget mere og "Du hvis Aand bader og dykker sig i min hvis Øie har Stierneglans hvis stærke Sjæl er lutter Begeistring".

Mon han mener det? Ja hvad Andet det skulde jeg troe. See naar man har saadanne Breve ivente saa staar man gjerne med Øiet ufravendt i én eneste Retning en halv Tiems Tid for tidligt ved Laagen og saa synes det gamle godlidende Postbuds veirslagne Ansigt saa skjønt som en frembrydende Sol forudsat - vel at mærke - at hans Ansigt tyder paa Brev. Nu kan han være vis paa en velsmagende Belønning træt og sulten og tørstig som han er".