Information til publikums tarv

KTAS nye takster pr. 1. April 1899 fik kunderne politikerne men også telefonselskabet selv til at fare i blækhuset. Kunderne beklagede i aviserne. P.A. Alberti rejste en forespørgselsdebat i Folketinget. KTAS begyndte som det første danske telefonselskab at udgive et gratis blad for at gyde olie på de oprørte vande. Første nummer af Telefonen udkom allerede i april 1899.

Der er en åbenlys sammenhæng mellem reaktionerne på takstforhøjelserne og KTASs beslutning om at påbegynde udgivelsen af Telefonen. Bladet blev sendt “gratis til samtlige Abonnenter.” Sigtet med bladet svarede til vore dages kampagner hvor forbrugerne skal informeres om de varer og ydelser de betaler for. På forsiden af første nummer forklarede KTAS at “Telefonen vil særligt behandle Spørgsmaal som have Betydning for Abonnenternes og Selskabets indbyrdes Forhold.” Og det var netop dette forhold der var blevet slemt forværret med de nye takster.

Forhøjelserne af taksterne havde rejst en offentlig debat hvor de københavnske forretningsdrivende ytrede deres utilfredshed i en lang række læserbreve i aviserne. Adskillige politikere fra oppositionen med P. A. Alberti fra Venstrereformpartiet i spidsen rejste en forespørgsel til indenrigsminister Bardenfleth. Det var nemlig indenrigsministeren som fastsatte telefonselskabernes maksimaltakster efter at staten havde fået eneret på telefondrift i Danmark ved Lov af 11. maj 1897 om Telegrafer og Telefoner. 

Slut med gratis sludder

Indenrigsministeren havde ikke kun forhøjet taksterne men havde i samme håndevending ændret takstsystemet. Til storkundernes forargelse var bl.a. den fri samtaleret blevet indskrænket. Telefonregningen skulle fremover afhænge delvist af forbruget af samtaler for at begrænse antallet af luksussamtaler især over lange afstande. Luksussamtaler var dem hvor man ikke ringede i et bestemt ærinde men måske bare havde lyst til en sludder. Tidligere havde både private og erhvervskunder kunnet betale en årlig abonnementsafgift og derefter opnå fri samtaleret i hele selskabets område. Pludselig var for eksempel samtalerne til virksomhederne rundt omkring på Sjælland at regne for en ekstra udgift for de store københavnske firmaer.

Forventningen havde været at statens eneret og koncessionerne til telefonselskaberne ville føre til en besparelse for de forretningsdrivende. Det var dem der udgjorde langt den største del af abonnenterne og nu ville de blive pålagt ekstra økonomiske byrder. KTAS brugte Telefonen til at forklare at taksterne ikke kun skulle dække udgifterne til driften men også udgifterne til de store udvidelser af telefonnettet som tilgangen af abonnenter krævede.

Blandt de emner der blev skrevet om i Telefonen fik visse udenlandske telefonselskaber og deres takstsystemer derfor en fremtrædende plads. Taksterne i udlandet vel at mærke der hvor de var højere blev omregnet til danske kroner som eksempler på at det rent faktisk ikke var dyrt at telefonere hos KTAS. For lave takster gjorde det svært at leve op til kundernes forventninger til kvaliteten af linierne.

Telefonen præsenterede derfor også de mange forskellige arbejdsfunktioner selskabets flittige medarbejdere varetog hver eneste dag. I den faste rubrik “Spredte Notitser” kunne man læse nyheder fra hele verden om telefoni. Desuden blev adskillige sider brugt til at opliste den stadige strøm af nye abonnenter hos KTAS. Formatet var lavet så de kunne stikkes ind i telefonbogen som månedlige tillæg. Sidst men ikke mindst var der mange annoncer i bladet.

KTAS holdt op med at udgive Telefonen allerede i 1901. Omkostningerne med at informere samtlige abonnenter en gang om måneden var for store men de 13.148 abonnenters tarv var kommet på dagsordenen. Utilfredsheden blandt abonnenterne førte blandt andet til at der blev nedsat et udvalg af københavnske telefonabonnenter 18. juli 1899. Det første af sin art i Danmark.

Relaterede artikler