Blandt museets "postfølgeure" findes et hvor der står Urban Jürgensen på skiven inden i kapslen og på selve værket. Det er indgraveret No. 525 og der hører en nøgle og et slidt læderfoderal til. Det ser beskedent ud men det er faktisk en tidsmåler i verdensklasse.

Post til tiden

Postvæsenets interesse for nøjagtig tidsmåling er ikke af nyere dato. Det har altid været et afgørende succeskriterium for postvæsenet at kunderne kan regne med den hurtigst mulige aflevering af de forsendelser de har betroet posten. For postbude og brevbærere var tiden i århundreder en faktor der tilmed afgjorde hvor stor deres løn blev.

Allerede i 1796 forsynede man som et forsøg postillonerne på ruten København - Hamborg med raffinerede selv-optrækkende lommeure i aflåste foderaler som kun postmestrene på ruten havde nøglen til. Ankomst- og afgangstider blev omhyggeligt noteret på det medfølgende karte. Fra 1833 skulle alle ruter i landet være forsynede med postfølgeure. Disse skulle dog trækkes op med nøgle og blev fra 1842 forlangt anbragt synligt i postvognen så alle kunne orientere sig om tiden.

Et Guldalder-geni

Urban Jürgensen er ingen Hr.-hvem-som-helst blandt ur-entusiaster. Allerede i sin samtid blev han kendt langt ud over landets grænser. Hans ure siges at være de første der gik med en præcision der tåler sammenligning med vor tids ure.

Urban blev født i 1776 i København som søn af hofurmager Jørgen Jørgensen eller Jürgen Jürgensen som han kaldte sig. Som ung mand var Urban på uddannelsesrejse i 5 år hvor han nåede at besøge alle tidens store europæiske urmagercentre: Neuchâtel Genève Paris og London. I 1801 var han atter hjemme og gik ind i driften af farens værksteder.

Hans banebrydende arbejde med at perfektionere diverse måleinstrumenter gav ham både Videnskabernes Selskabs sølvmedalje (1804) og Landhusholdningsselskabets store guldmedalje (1805). Hans bog fra 1805 om "Regler for Tidens nøjagtige Afmaaling ved Uhre" blev et hovedværk der også efter hans død udkom i adskillige nye udgaver på dansk tysk og fransk.

Urban Jürgensen startede egen virksomhed. Fra 1809 til sin død i 1830 signerede han alle de ure han fremstillede. Som en anerkendelse for sit teoretiske arbejde med tidsmåling indvalgtes han i 1815 i Videnskabernes Selskab.

Kostbar tid

Postvæsenets interesse for Urban Jürgensens ure var derfor ganske forståelig. Formodentlig stammer museets ur fra postvæsenets indkøb i årene omkring 1830. To af Urban Jürgensens sønner fortsatte farens virksomhed og fra omkring 1840 er firmaets navn Urban Jürgensen & Sønner. Fra 1885 hedder det Urban Jürgensen & Sønners Eftf.

Man kan stadig købe ure med Urban Jürgensens navn på skive og værk. Siden 1981 er de blevet produceret som 100 % håndarbejde af den schweiziske urmager Peter Baumberger. Det er armbåndsure i guld eller platin og priserne begynder ved ca. 90.000 kr.