Mændene bag mærket

Man bliver sjældent berømt af at udgive et frimærke men måske ved at blive afbildet på et. Med 150 års forsinkelse får fire danske mænd nu chancen. De præsenteres her.

Post Danmark fejrer 150 året for det første danske frimærke med udgivelsen af 4 nye frimærker. De viser hver for sig en mandsperson i trekvart profil. De 4 mænd havde et fælles projekt: Danmarks første frimærke som også er vist på de nye mærker.

Frimærket med Martinus William Ferslew.

Gravøren værdi: 400 kr.

M. W. Ferslew (1801-52)

Martinus William Ferslew tegnede graverede og trykte Danmarks første frimærke. Han blev født i et beskedent hus i Nordsjælland som ældste søn af urmagerlærling Peter Abraham Ferslew fra St. Thomas Dansk Vestindien.

William udviste tidligt kunstneriske evner fik tegneundervisning og kom i lære hos gravør og matematisk instrumentmager C. I. Hoffmann i København. Desuden fulgte han undervisningen på Kunstakademiets aftentegneskole.

Som udlært gravør fik han i 1822 sit første job i Aalborg og startede her også eget værksted. I 1827 blev han udlært i den lithografiske metode og slog sig med sin kone ned i København. Ferslew delte nu sin tid mellem jobbet som leder af Henckels lithografiske Kunstanstalt og sin private gravørvirksomhed. Det blev også til to større studierejser til Paris. Den ekspertise han snart kunne fremvise inden for kobberpladetrykning og seddelgravering skaffede ham ansættelse ved Nationalbanken. I 1839 blev han udnævnt til kgl. hofgravør.

Ferslews tegning til det frimærke der blev til 4 R.B.S. forelå i efteråret 1850. Han kom selv til at udarbejde vandmærkematerialet til arkene og forestå trykningen. Endvidere udarbejdede han moderstemplet til 2 R.B.S. fodpostmærket der udkom 1. maj 1851.

Efter Ferslews død den 21. april 1852 udviklede hans firma C. Ferslew & Co. sig under sønnens ledelse til et stort og velrenommeret trykkeri og bladhus.

Frimærket med Frantz Christopher von Jessen.

Postmesteren værdi: 600 kr.

F. C. von Jessen (1810-53)

Manden bag det nydelige portræt på dette frimærke er den billige enhedsportos egentlige ophavsmand postmester i København Frantz Christopher von Jessen.

Frantz var ældste søn af stiftamtmand i Nykøbing Falster gehejmekonferensråd Matthias Reinholdt von Jessen. Efter bestået juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet startede han karrieren i postvæsenet. Optændt af udfordringerne i at forbedre det gamle postvæsen udgav von Jessen i 1839 “Haandbog i det udvortes Postvæsen for Private og Postembedsmænd”. I 1842 fik han sæde i den kommission der skulle revidere posttaksterne og året efter udnævntes han til postmester og chef for det københavnske pakkepostkontor. I 1848 var et reformforslag klar til fremsættelse men så kom krigen (den 1. slesvigske krig 1848-50) og vi skal frem til 1850 før reformforslaget blev fremlagt i von Jessens version og vedtaget i Rigsdagen den 11. marts 1851.

For Jessen personligt blev det vellykkede reformforslag anledningen til endnu et trin op ad karrierestigen: Han blev i 1850 udnævnt til Københavns overpostmester – den første af slagsen – samt chef for Københavns Brev- og Pakkepostkontor og overbestyrer af Fodpostvæsenet. Den 11. marts 1851 blev han Ridder af Dannebrog.

Frimærket med Andreas Jeppe Schmidt Thiele.

Trykkeren værdi: 550 kr.

A. J. S. Thiele (1825-1907)

I 1770 grundlagde Johan Rudolf Thiele sit trykkeri i København. Året efter blev han ejer af en ejendom i St. Helliggejststræde hvor trykkeriet herefter befandt sig frem til 1936. Ejendommen findes endnu men adressen hedder i dag Valkendorfsgade 7-9 og rummer Post & Tele Museums studiesamlinger arkiv og bibliotek.

Johan Rudolf Thieles børnebørn brødrene Just (1823-76) og Andreas Jeppe Schmidt(1825-1907) blev oplært hjemme og på trykkerier i Leipzig og Prag. Fra 1846 overtog de familiens virksomhed der snart specialiserede sig i trykning af pengesedler og frimærker altså frigørelsesmidler.

Da loven om postreformen blev vedtaget i Rigsdagen skrev man den 11. marts 1851. Loven skulle træde i kraft og frimærket udkomme den 1. april. Så man fik travlt. Hofgravør Ferslew blev hovedentreprenør på opgaven. Fra  Drewsen & Sønners Papirfabrik kom de håndgjorte utrykte ark forsynet med vandmærker fra Ferslews stempler. Ferslew graverede og så gik han i gang ved trykpressen. Til selve trykningen havde Ferslew fået lov at benytte Nationalbankens maskiner og til assistance fik han bankens trykker bogtrykker Andreas Thiele.

I alt blev det til knapt fire millioner styk af det første 4 R.B.S. mens 2 R.B.S. der kun skulle bruges i København blev trykt i godt 100.000 eksemplarer i sin første version.

Thiele fik kontrakten om trykningen af andet oplag af frimærkerne. Nu bekostede Generalpostdirektionen indkøb af trykmaskiner som blev anbragt i et par kvistværelser i postgården i Købmagergade. Først fra 1862 gav man tilladelse til at frimærketrykningen kunne foregå i Thieles egne lokaler. Her fremstilledes alle Danmarks frimærker indtil 1932.

Frimærket med Magrius Otto Sophus Danneskjold-Samsøe.

Generalpostdirektøren værdi: 1025 kr.

M. O. S. Danneskjold-Samsøe (1804-94)

Magrius Otto Sophus fødtes den 4. juli 1804 på Gisselfeld adelige Jomfrukloster som 3. søn af lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskjold-Samsøe. Kun 20 år gammel fik han ved kongeligt reskript sæde i Generalpostdirektionen. Mens han avancerede gennem graderne i Generalpostdirektionen satte han sig ved selvsyn grundigt ind i både de hjemlige og de udenlandske postforhold. Kun 38 år gammel kompetent og reformivrig udnævntes han til postvæsenets højeste embede generalpostdirektør.

I løbet de over 30 år under Danneskjold-Samsøes ledelse moderniseredes det danske postvæsen til en form der i alt væsentligt holdt sig til langt op i det 20. århundrede. Foruden portoreformen der affødte indførelsen af frimærket og brevpostkasserne sørgede postvæsenet for oprettelse af regelmæssige dampskibsforbindelser mellem landsdelene og fordeling af post via jernbanenettet blev sat i system. Et egentligt landpostvæsen blev oprettet og pengeoverførsler via postanvisninger og – opkrævninger blev indført.

Sophus Danneskjold-Samsøe endte sine dage som ordenskansler og Ridder af Elefanten Danmarks fornemste orden.

Relaterede artikler