Ja želim poslati jedan peket

Sådan kunne det lyde på et dansk postkontor i starten af 1970erne. Det kunne også udtrykkes kortere – fx som Bir paket. Begge sætninger betyder Jeg vil gerne sende en pakke på henholdsvis jugoslavisk (serbo-kroatisk) eller tyrkisk og de kunne ses i hver sin trykte postguide som det danske postvæsen udgav i 1973.

Den serbo-kroatiske postguide fra 1973.

Alle danske post- og telegrafkontorer blev orienteret om de nye brochurer i en intern cirkulæreskrivelse den 20. november 1973 hvori der bl.a. stod at de var fremstillet “med henblik på at kunne yde en bedre service over for gæstearbejdere i Danmark”. Begge postguider var på 20 sider og oversættelserne havde posten fået hjælp til i Kjøbenhavns Handelsbank.

At disse to sprog blev valgt skyldtes at netop landene Jugoslavien og Tyrkiet dengang var – om man så må sige – de største leverandører af de ekstra hænder som der var så stort behov for at trække til det danske arbejdsmarked i 1960erne og frem.

Gæstearbejderne havde selvfølgelig et vist behov for at kommunikere med familien derhjemme og postguiden gav nyttige oplysninger om hvorledes man som bruger af posten skulle gebærde sig hvad enten man ville skrive telefonere telegrafere eller sende pakker og penge.

Begge guider indeholdt almindelige råd og oplysninger og havde afsnit om de enkelte forretningsarter. Bagest var der en ordliste en gennemgang af alfabetet navnene på måneder dage og tal samt en parlør med nyttige små sætninger til praktisk samtale.

Fra et rettelsesblad til den serbo-kroatiske postguide. Ugedagenes navne havde forrykket sig.

For at undgå spild måtte brochurerne ikke fremlægges ved indleveringspladserne men skulle udleveres efter behov og kontorerne blev derfor også anmodet om ikke at rekvirere for store oplag.

Allerede den 29. november 1973 blev Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet nødt til at udsende endnu en cirkulæreskrivelse for man havde konstateret en tyrkfejl (det skal der stå!) i den jugoslaviske brochure. Oversættelserne for ugedagene var blevet forrykket i forhold til hinanden.

Der blev trykt rettelsesblade til indlægning i de endnu ikke udleverede brochurer samt givet særligt påbud om at rette indleveringspersonalets eksemplarer.

Postens årsberetning for 1973-74 nævner ganske kort at der “til hjælp for indleveringspersonalet” blev fremstillet en “fremmedarbejderbrochure”. Det er i samme årsberetning man kan overbevise sig om at der statistisk set egentlig ikke var et særligt behov for at gøre noget ekstra for netop de to aktuelle landes gæstearbejdere i Danmark men indleveringspersonalet kan sagtens have haft et praktisk behov der begrundede fremstillingen af de to postguider. Antallet af afsendte breve til Jugoslavien og Tyrkiet lå på niveau med Grækenland Polen og Portugal.

Til Jugoslavien blev der i 1973-74 sendt 314.080 almindelige brevforsendelser 8.204 rekommanderede breve 9 værdibreve med tilsammen kr. 11.900- 2.015 almindelige pakker 191 værdipakker med tilsammen kr. 79.900- samt ikke mindre end 18.236 postanvisninger med tilsammen kr. 16.289.798-. Der blev afsendt 8.913 telegrammer og ført 11.414 telefonsamtaler.

Til den europæiske del af Tyrkiet blev der samtidigt sendt 142.116 almindelige brevforsendelser 6.267 rekommanderede breve 1 værdibrev med kr. 2.500- 884 almindelige pakker og 160 værdipakker med tilsammen kr. 34.400-. Der kunne ikke sendes postanvisninger så pengeoverførsler er sket via andre udbydere. Til den asiatiske del af Tyrkiet blev registreret 146.510 almindelige brevforsendelser samt 101 rekommanderede breve. Til hele Tyrkiet blev der afsendt 4.511 telegrammer ført 1.343 telefonsamtaler og afsendt 4.560 telexskrivninger.

Historien oplyser ikke noget om de to postguiders videre skæbne. Hverken disse eller andre tilsvarende stærkt målrettede brochurer nævnes i de efterfølgende årgange af postens orienteringsblad Officielle Meddelelser. På den tid udgav posten også med regelmæssige mellemrum en særlig turistguide på hovedsprogene som var meget udbredt og lå fremme til fri afbenyttelse.