En vintergæk en sommernar…

Traditionen med at sende gækkebreve er en unik dansk skik som havde sin storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet. At gække betyder at narre og gækkebrevstraditionen handler da også i høj grad om godmodigt drilleri. Sæsonen for gækkebreve strækker sig fra de første vintergækker dukker op og frem til påske. I dag er det ofte et chokoladeæg der står på spil og traditionen er primært for børn men i 1800-tallet blev gækkebreve først og fremmest sendt mellem voksne.

Gækkebrev og tilhørende vers fra 1858. Post & Tele Museum.

Kære Gæk
Fra en gammel Ven
Kommer Gækken til Dig hen;
Om et Æg den dig vil bede
Hvis Du ikke Svar har rede.

Thi det er en gammel Skik
Glem det intet Øjeblik;
At man Paaskeæg skal give
Naar man Vintergæk maa blive.

Fra ……………….. 

Eksempel på bindebrev i Post & Tele Museums samling. “Et Kjerligheds Brev” fra 1820 til “min dydigste Veninde Anna Kirstine Niels Datter”. Afsenderen hed Peder Nielsen Wilhelmsen. Fik de mon hinanden?

Brevet med den uløselige knude

Gækkebrevet er i familie med bindebrevet som var almindeligt i Danmark fra 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet da gækkebrevet gradvist tog over. Bindebrevene var flot klippede breve som uden afsendernavn blev sendt til en ven eller kæreste. Brevet indeholdt en gåde en opgave eller en knude som var næsten uløselig. Hvis modtageren ikke kunne gætte gåden eller løse knuden hvilket var temmelig usandsynligt var vedkommende bundet; enten bundet til at holde et gilde eller bundet til afsenderen i mere overført forstand. Brevet kunne nemlig fungere som kæreste- eller frierbrev.

Man modtog bindebrevet på sin navnedag eller på en af årets fire tamperdage. Tamperdagene varierer efter kirkeårets kalender og var oprindeligt fire kvartårlige fastedage i den katolske kirke. Da fødselsdage efterhånden erstattede fejring af navnedage ebbede traditionen med bindebrevet ud til fordel for gækkebrevet som arvede flere af bindebrevets egenskaber eksempelvis traditionen med vers dekorationen samt funktionen som kærestebrev.

En romantisk og spøgefuld forårshilsen

Før omkring 1880 var gækkebreve meget uensartede. De var ikke nødvendigvis udklippede og anonyme som i dag. Blot et brev med en vintergæk kunne gøre det ud for et gækkebrev. Udviklingen tog imidlertid fart omkring 1880 og gækkebrevene udviklede sig til de anonyme og spøgefulde hilsner som vi kender i dag. Da gækkebrevstraditionen var på sit højeste var der en skarp adskillelse mellem kønnene specielt i de borgerlige kredse. Kærlighedsbrevet oplevede i denne periode en stor interesse blandt den yngre generation. Brevet var en god måde til at komme i kontakt med det modsatte køn og det er næppe tilfældigt at gækkebrevet i samme periode ofte blev brugt som et slags kærestebrev og i nogle tilfælde som et frierbrev.

Gækkebrev og tilhørende vers fra 1892. Post & Tele Museum.

Kjære Gæk
En liden Engel jeg dig sender
en Søn af Flora er det vist
den kom til mig paa Sefyr Vinger
og bragte Haabets grønne Kvist
den som jeg elsker udi Løn
den vil jeg[give] Liljen skøn;
send Blomsten snart til mig igen
den vil mig ret behage.
Thi naar jeg ved den kommer fra dig
jeg vil den med Glæde modtage.

Den er saa hvid som den er blid
Den er saa grøn som den er skøn.

Gækket er du og gækket skal Du være
indtil Du mig et Kys forærer!!!

Mit Navn er skrevet med Prikker
Det er deri knuden stikker.

…………………

Ligesom bindebrevet bandt gækkebrevet så snart modtageren rørte det medmindre man kunne redde sig ud af situationen ved enten at gætte afsenderen på brevet eller gække tilbage med en vintergæk.

Gækkebrev og uddrag af vers fra 1916. Post & Tele Museum.

Nu er du gækket
og Sagen er klar
dengang du tog brevet
da blev du en Nar.

En anden variant af den gamle gækketradition involverede udelukkende vintergækken og gik i al sin enkelhed ud på at få en anden person til at røre ved blomsten. Vintergækken kunne blive gemt i mad og lånte ting i forsøget på at få modparten til at røre den. Lykkedes dette var vedkommende gækket for et år på samme måde som med gækkebrevet. At det netop var vintergækken som havde den centrale rolle er næppe tilfældigt. Vintergækken gækker vinteren ved at blomstre trods frost og kulde og den narrer os til at tro at det snart er sommer. I en periode gik blomsten således under navnet sommergæk indtil navnet vintergæk vandt frem . Vintergækken og blomster generelt er flittigt brugte emner i versene og forårets komme omtales ofte sammen med ønsket om en god fremtid.

Gækkebrev og uddrag af gækkevers fra 1914. Post & Tele Museum.

Kære veninde!
Roser og forglemmigej
har på denne tide man ej
men en anden blomst er kåret
gækken kommer først på året
bringer bud om fuglekvidder
blomsterduft og gode tider.

Oprindeligt var både vers og brev hjemmelavet men efterhånden som gækkebrevsskikken blev vidt udbredt blev der udgivet kommercielle gækkevershæfter. I København publicerede skillingsviseforfatter Julius Strandberg breve til enhver lejlighed og fra 1861 til 1903 udgav han nye gækkevers hvert år .

Gækkebrevstraditionen nåede omkring år 1900 sit højdepunkt. Efter første verdenskrig ebbede interessen for de kommercielt fremstillede vers ud og det romantiske motiv forsvandt efterhånden. I en lang periode har det først og fremmest været børn der holdt traditionen i hævd. De seneste år har færdiglavede gækkebreve imidlertid fundet vej til butikkerne og der er kommet et stort udvalg af elektroniske gækkebreve på internettet så noget tyder på at traditionen blomstrer på ny.