Telefonkiosken – og telefonens folkelige gennembrud

I telefonens første årtier blev den kun anvendt af ganske få. Det forhold ændrede de offentlige telefoner på.

Af denne vejledning fra 1898 fremgår det at tele-fonkioskerne ikke kunne telefonere direkte med hinanden. Al indbyrdes kommunikation skulle gå via centralen hvilket også forklarer meningen med billedet herunder.

Forventningens år

I 1877 præsenterede Graham Bell sin telefon i Eu-ropa og opfindelsen blev omtalt i medierne overalt – også i Danmark. Forventningerne fra pressens side var store ja man drømte endda om telefonen som det ultimative mobile kommunikationsmiddel:

Tag røret i lommen og slut det til på en hvilken som helst telegrafstation når du lige skal i kontakt med fruen derhjemme!

Hos konditorerne kunne man købe telefonkager i 1877 mens mobiltelefonen som bekendt lod vente på sig i endnu et århundred. Vi skal frem til 1890er-ne før medierne og det brede publikum igen inte-resserede sig for Bells opfindelse.

Eksklusiv teknologi

Vi fik imidlertid et dansk telefonselskab allerede i 1879 og et udenlandsk i 1881. Det danske Kjøben-havns By- og Hustelefon satsede på offentlige te-lefonstationer og begyndte også at tilbyde anlæg af telefonlinjer til private kunder. Det sidste blev stand-set ved C.F. Tietgens mellemkomst da han valgte at støtte det amerikanske Bell International Tele-phone Companys etablering af et telefonselskab i København. Det startede sin drift den 15. januar 1881. Inden udgangen af 1882 var det overtaget af et aktieselskab stiftet af Tietgen: Københavns Tele-fonselskab (KTAS).

Bells selskab satsede på kunderne fra den økonomiske elite det pengestærke erhvervsliv hvis sam-lingspunkt var Københavns Børs. Uden konkurrence kunne selskabet sætte abonnentsprisen så in-vesteringerne kom hurtigt ind. Den strategi videreførtes af KTAS. Telefonen kom til København som en eksklusiv anskaffelse for velhavere. I 1889 havde KTAS således kun 1.487 abonnenter ud af en kø-benhavnsk befolkning på over en kvart million – og på Sjælland uden for København var registreret i alt 270 abonnenter. Antallet af telefonabonnenter i Jylland på Fyn og de øvrige danske øer var lige så be-skedent.

“Det er saa øndigt” – fra PUK nr. 17 den 24. april 1898. Det kongelige Bibliotek.

Et folkeligt gennembrud

I løbet af 1890erne begyndte billedet at ændre sig. Telefonselskaberne måtte til at positionere sig for at opnå statens godkendelse (koncession) til fort-sat drift så der skiftedes strategi: For at få flere kunder skabtes mulighed for billigere abonnemen-ter som f.eks. partstelefoner hvor flere abonnenter delte samme linie. Opsætningen af offentlige tele-foner og telefonautomater tog nu også fart.

I 1895 grundlagdes firmaet AS Kjøbenhavns Tele-fon-Kiosker. Konceptet var kendt fra bl.a. Paris og lød på opførelse af små bygninger hvorfra et alsi-digt udvalg af varer og tjenester blev tilbudt: Aviser blade teaterbilletter forsikringspolicer frimærker postkort brev- pakke og telegrambudtjenester m.m. kunne købes – og væsentligst: Telefonen kunne benyttes mod betaling til kioskdamen og kontakt hermed skabes til hvilken som helst af København og omegns da ca. 4.000 abonnenter.

Arkitekt Fritz Koch (1857-1905) leverede tegninger-ne til de første kiosker. Den 1. juni 1896 åbnede ki-osk nr. 1 på Kongens Nytorv og inden årets udgang fandtes i alt 10 kiosker på centrale pladser i ho-vedstaden. Publikum fandt dem pyntelige – og nyttige. Succesen var hjemme også set fra telefonsel-skabets side. Telefonkiosken har uden tvivl en stor del af æren for det folkelige gennembrud for bru-gen af telefonen i den fortravlede storby omkring år 1900.

Satiren sladrer

Med nyheden om planerne for telefonkioskerne åbnede satirebladene igen siderne for telefonvittighe-der efter mange års næsten total tavshed om apparatet. Fra da af er der ikke en årgang af borgerska-bets populære satireblade uden mindst én telefonvittighed og telefonerne kryber også ind i revytek-ster og sange.

Abonnenttallet stiger i en helt anderledes heftig takt i de følgende 20 år – og satiren sladrer om det fol-kelige gennembrud. Vi har vist eksempler i Martin Johansens artikel “Telefonens fortrædeligheder” i forrige nummer af MuseumsPosten.

Fra 9. september 2005 til 15. januar 2006 danner telefonkiosken centrum for et udvalg af satire i streg og lyd omgivet af tidens telefoner i museets nye balkon-udstilling: Hallo? Vittige glimt fra telefonens barndom.