Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Erik Jensen
1
/
09
/
1999

Frimærker i tre dimensioner

Frimærker med hologrammer bliver sikkert snart en succes blandt filatelister og high-tech-fans som vil opdage et nyt samleområde.

Således skrev den tyske samler og frimærkespecialist Günter Tölcke i 1994 i en artikel i Deutsche Briefmarken Zeitung. Anledningen var at han som metaltrykker selv interesserede sig for hologrammer og da sådanne nu var begyndt at dukke op på frimærker ønskede han at delagtiggøre andre i oplevelsen. Når man betragter et hologram fra forskellige vinkler ved drejning får man nærmest indtrykket af at man "kan gå rundt om det der vises" og farverne skifter ustandseligt.

Et hologram er et todimensionalt billede med en tredimensional gengivelse af et objekt. Originalen fremstilles på en fotografisk plade der er optaget ved samtidig belysning af genstanden fra flere sider med laserlys som deles ved hjælp af spejle. Metoden kaldes holografi. Princippet blev beskrevet i 1948 af den ungarskfødte engelske fysiker Dennis Gabor. Han fik i 1971 Nobelprisen i fysik for sin opdagelse.

I begyndelsen af 1960erne udvikledes laserteknologien men først i 1986 lykkedes det at konstruere den trykteknik som gør det muligt at præge hologrammer i større oplag. Allerede i 1988 kom det første frimærke med et hologram på markedet og i de forløbne 11 år har adskillige lande verden over udgivet frimærker og andre filateliprodukter med hologrammer.

Som mangeårig ven af museet har Günter Tölcke beredvilligt stillet sin samling af frimærker med hologrammer - og et udvalg af andre holografiprodukter - til rådighed for en mindre særudstilling. Den kan ses i museets frimærkerum på 3. sal fra tirsdag den 28.09.1999 til og med søndag den 24.10.1999.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen