Et morsomt museum du ikke tager skade af

“‘Uf! Er der i Grunden noget så kedeligt som Musæer og Udstillinger’ hvisker Folk til hverandre – og kigger sig omkring for at forvisse sig om at ingen hører det. Det meste af den Slags Ting er sandelig ikke humørbefordrende. Men her er endelig en ærlig Undtagelse!”  

Således lød Aftenbladets omtale af Dansk Postmuseum den 4. november 1913 dagen efter museet åbnede for publikum og udtalelsen var langt fra enestående. Pressen var begejstret for Københavns nye attraktion og allerede dagen efter museets åbning blev der bragt et utal af rosende anmeldelser af det nye museum.

Interiør fra Dansk Postmuseums lokaler i Københavns Postgård i Købmagergade 1907-1913.

Da postmesterens samling blev et museum

Det var i lokaler på 3. sal i Centralpostbygningen i Tietgensgade at Dansk Postmuseum slog dørene op for publikum den 3. november 1913. Forinden havde museet været undervejs i mange år. Allerede i 1850’erne tog museets grundlægger overpostmester Jens Wilcken Mørch fat på at indsamle postale genstande med et museum for øje. Mørch kæmpede en utrættelig kamp for oprettelsen af et postmuseum og donerede i 1907 sin store samling til det nye museum.

Interessen for et postmuseum begyndte så småt da Mørch i 1902 udstillede smagsprøver på sin imponerende samling af postale genstande på en frimærkeudstilling afholdt af Kjøbenhavns Philatelist Klub. Udstillingens overskud på 600 kroner med påløbne renter blev tilskrevet oprettelsen af et dansk postmuseum. Interessen voksede yderligere da der i forbindelse med det 1. nordiske postmøde i Stockholm i 1905 blev arrangeret en vellykket postudstilling.

På foranledning af Mørch udsendtes i 1905 følgende opfordring til landets postkontorer i postvæsenets nyhedsorgan Officielle Meddelelser Fra Generaldirektoratet for Postvæsenet nummer 22 og hermed indledtes et større indsamlingsarbejde:

“Posthusene anmodes herved om for saa vidt der ved samme maatte bero Genstande der kunne tænkes at egne sig til at optages i et eventuelt Postmuseum at indsende Genstandene eller Oplysning om disse til Overpostmester i Kjøbenhavn J.W. Mörch R. af Dbg. der vil meddele Kvittering for de indsendte Genstande.”

I 1907 udlånte Mørch endnu engang et udvalg af sin samling for at lade det udstille. Denne gang i dagbladet Dannebrogs udstillingsvindue i Frederiksborggade 20 i København. Den beskedne postudstilling viste sig at blive uhyre populær og resulterede i trængsel på fortovet og omtale i aviserne. Senere samme år bar Mørchs anstrengelser frugt. Der blev sat penge af på finansloven til driften af et postmuseum og Mørch donerede sin store bestand af uniformer posthorn skilte tasker portrætter blandt meget andet til det nye museum.

På trods af at postmuseet var kommet på finansloven levede samlingen et hengemt liv de første år. Fra 1907-1913 blev samlingen opbevaret i beskedne lokaler i Københavns Postgård i Købmagergade. Pladsforholdene her var så trange at det udelukkende var muligt at opbevare genstande. Gæster var der ikke plads til. Det blev der således først i 1913 da museet flyttede ind i større lokaler i den nybyggede Centralpostbygning.

Museets populære posthusinteriør fra midten af 1800-tallet. Foto fra Dansk Postmuseum 1931.

En vandring gennem museets kuriositeter

Den største seværdighed ved museets åbning i Tietgensgade var uden sammenligning et livagtigt posthusinteriør indrettet som det kunne tage sig ud i midten af 1800-tallet med inventar fra forskellige danske provinspostkontorer. Forinden havde det i 1909 til stor succes været udstillet på Landsudstillingen i Århus hvor det nostalgiske interiør skulle skildre historien som kontrast til Landsudstillingens nyheder inden for teknik industri og kommunikation.

Interiøret er fortsat en væsentlig del af museets udstillinger og står i dag som et museum i museet og vidner om fordums postmuseum. Enkelte elementer er udskiftet for eksempel er teatermaler Carl Lunds (1855-1940) oprindelige panorama bag vinduespartiet udskiftet til fordel for en enkel baggrund og en søjle er forsvundet da den var en del af Centralpostbygningens konstruktion. De væsentligste genstande og historier er imidlertid de samme som dengang. Postmesteren sidder fortsat i sin sofa med piben for munden mens fuldmægtigen flittigt noterer ved sin pult og Frederik VI kigger ned fra sit portræt på væggen.

Udstillingen i det nye museum udmærkede sig ved at være særdeles levende og udover det livagtige posthusinteriør bød det på et væld af scenerier med uniformsklædte voksfigurer. Desuden var der rige vægdekorationer og malerier udført af Rasmus Christiansen (1863-1940) af Valdemar Andersen (1875-1928) og af teatermaler Carl Lund – sidstnævnte kendt for både udsmykninger i Dagmarteatret Det Kongelige Teater og Tivoli. Alt sammen bidrog til at levendegøre museets store samling af postkasser skilte stempler og øvrige postale genstande.

Således var museet ikke alene interessant for fagfolk dets mangfoldighed appellerede også til det brede publikum. Som Politiken skrev den 4. november 1913:

“Selv om man ikke er Postmand vil man kunne have Fornøjelse af at fordybe sig i alle disse Sager der illustrerer vore røde Venners Liv i Fortid og Nutid.”

Og dagbladet Riget supplerer samme dag:

“Andre Museer er saa righoldige at en omhyggelig Gennemgang nemt bereder almindelige dødelige Hovedpine men Postmuseet er ikke større end man uden Skade på Legeme og Sjæl kan se det hele igennem og giver saa endda et fortræffeligt Billede af Postvæsenets Vækst. Der er mere Poesi over denne populære Etats Samling end over de fleste andre Museer. Den er muntrere og letfatteligere end Museer plejer at være.”

Museets første udstilling af postkasser. Flere af modellerne kan fortsat ses i udstillingen. Foto fra Dansk Postmuseum 1931.

Fra Dansk Postmuseum til Post & Tele Museum

100 år er gået og meget er sket. Som følge af post- og telegrafvæsenets sammenslutning i 1927 tog museet i 1931 navneforandring til Dansk Post- og Telegrafmuseum. Samtidig udvidedes museet med en samling teletekniske genstande der for en stor dels vedkommende var indsamlet af Hans Haller ingeniør ved Telegrafvæsenet. Igen i 1996 ændredes museets navn. Denne gang til Post & Tele Museum som følge af at Post Danmark og TDC AS omdannede museet til en fond.

Også lokaliteterne har ændret sig. Museet er flyttet til større lokaler og udstillingerne er blevet moderniseret. Fra Tietgensgade flyttede museet i 1956 til Vesterbrogade og i 1986 til Valkendorfsgade for i 1998 at vende tilbage til Købmagergade og denne gang var der plads til publikum! Alene i løbet af de foreløbig 15 år i Købmagergade 37 har museet haft besøg af 25 millioner gæster.