Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
/
/

Telegrafisternes redskaber

Læs mere om Danmarks første kvindelige telegraf og kvinder i telegrafvæsnet her.

Læs mere om telegrafi her.

Telegrafisternes kultur

I realiteten var det kun telegrafisterne, der var i direkte kontakt med andre lande og verdensdele. Derfor var der iblandt telegrafister en følelse af at være en del af et særligt fællesskab. De udviklede en særlig international kultur og omgangsform, som kun kom til udtryk på telegrafnettet. Der blev grint og grædt, og venskaber opstod på tværs af landegrænser.

Arbejdsvilkår

Museskader kan opstå ved flittig brug af en computermus og er i dag nærmest blevet en folkesygdom. Tilsvarende fik mange af 1800-tallets telegrafister det, man dengang kaldte en “Glas-arm”, som blev fremprovokeret ved hyppig brug af en telegrafnøgle. Sygdommen, der var stærkt invaliderende, var meget udbredt og frygtet blandt telegrafister.

H.D. Honore's prototype til en "klistrenegl", 1910. Et praktisk lille redskab, udviklet af en telegrafist til afrivning og nedklæbning af telegrafstrimler på blanketter. De blev hurtigt populære.

Klistrenegl, med punchetegn dateret 1917.

Klistrenegl af sølv forfærdiget af hofjuveler Michelsen i 1915. Gave til telegrafist Frk. Ulla Kapel.

Frk. Kapels arbejds-klistrenegl af messing, 1912.

Punchestokke, anvendt 1876 - ca. 1928 Af forkromet messing m. gummiduppe. Til Wheatstone automatiske Telegrafisystem.

Foto, o. 1895 Batterikælderen under Hovedtelegrafstationen i Københavns Postgård i Købmagergade. Strømmen til de efterhånden mange telegrafapparater på Hovedtelegrafstationen kom fra batterikælderen. Her stod åbne batterier med svovlsyre og salmiak på rad og række. Ind imellem skulle svovlsyren og salmiakken udskiftes, og et hold arbejdere måtte bevæge sig ned i den giftdampende kælder. Først da man fik moderne elektricitet, kunne batterikælderen lukkes.

Redskaber, o. 1895 Til istandgørelse af elementer: trætrug, målekande, cylinderglas, pipette og flydevægte til syremåling.

Leclanché-elementer, o. 1895  Fra 1870’erne den foretrukne strømforsyning på de danske telegrafstationer.