Allerede i midten af forrige århundrede kunne englænderen Bains billedtelegraf levere dugfrisk tekst sendt via telegrafnettet

At sende en fax er i dag lige så naturlig en ting som at løfte telefonrøret og give en besked. Store dele af erhvervslivet ville reelt bryde sammen hvis telefaxen pludselig forsvandt. Og så har den jo reelt kun været "på banen" godt en halv snes år. Eller hvad? Det vil nok overraske de fleste at telefaxen - i hvert fald som princip - blev opfundet før telefonnettet som den benytter sig af. Den stammer faktisk helt tilbage fra den gamle telegrafs tid.

Samuel Morses streg-prik-telegraf blev patenteret i 1837 men allerede i 1851 kom næste trin på udviklingen. Englænderen Bains billedtelegraf. Den blev dog først praktisk anvendelig da italieneren Giovanni Casellis forbedrede den og præsenterede den som et brag af en opfindelse i 1865. Her er dette begejstrede jubelråb i "Illustreret Tidende" den 9. april 1865:

Kunne erstatte telegrafi

"Hvor megen omtale har ikke i dette sidste årti de elektro-kemiske eller som de også kaldes autografiske Telegrafer foranlediget siden Bain på verdensudstillingen i 1851 fremviste sit første forsøg!

Nu behøvede man ikke længer at afsende depecher punkt for punkt og streg for streg i et sprog der først måtte læres af enkelte indviede der behøvedes ikke længer nogen oversættelse og omskrivning i et arbejde der jo måtte blive i samme forhold brydsommere og besværligere som mængden af afsendte telegrammer tiltog og som tit i skyndingen har foranlediget ikke at få unøjagtigheder og fejltagelser i depechernes ordlyd.

Langtfra - sagen stiller sig nu ulige simplere. Man køber sig et stykke særegent telegrafpapir af en vis størrelse det man til yderligere lettelse kan forhandle på alle udsalgssteder mærket f.eks. på samme måde som brevkonvolutter; afsenderen skriver sin depeche med almindeligt blæk indleverer den til nærmeste telegrafstation; den på papiret skrevne depeche telegraferes på den måde som efterfølgende beskrivelse angive og på telegrafapparatet på dette sted hvorhen depechen sendes fremkommer der da på et lige så stort stykke papir en nøjagtig kopi skrevet med samme hånd og på samme måde kort en fuldstændig autograf. Hvor stort er ikke fremskridtet!

Kunne tegne forbryderportrætter

Med Morses telegraf syntes man næsten alt var vundet ved at man beholdt et papir tilbage beskrevet med streger og punkter -. Og nu haves ikke alene depechen men endog en depeche med afsenderens egne skrift hvorved man ganske anderledes bliver herre over at forhindre tilsigtede bedragerier og mystifikationer.

Tillige kunne meget lange depecher - trontaler for eksempel - gengives med stenografisk skrift hvorved en uendelighed af tid er sparet ligesom endelig den elektrokemiske telegraf også formår at tegne på samme måde som den formår at skrive og altså f.eks. med stikbrevet vil kunne medgive forbryderens portræt. I sandhed - de elektrokemiske telegrafer således som de nu af abbed Caselli under navn af pantelegrafen (den som telegraferer alt) er bragt ud i livet til fuld-gyldig virksomhed må blandt alle telegrafiens vidundere anses som det vidunderligste.

I begyndelsen da Caselli 1855 offentliggjorde sine teorier og beskrev apparatet således som han havde udtænkt det vandt det ikke megen anklang men ved stadig udholdenhed og talrige forbedringer såvel med hensyn til størrelsen og anordningen af apparaterne som også med hensyn til de midler han anvender ved aftrykket af depecherne er det endelig lykkedes ham fuldstændig at trænge igennem.

Virkede i tordenvejr

Allerede i august 1862 efter at man i otte måneder havde anstillet temmelig storartede forsøg mellem Paris og Amiens besluttedes det at udvide disse til linjen Paris-Lyon og senere Marseille. Også på denne sidste der anses for at være en af de vanskeligste blandt alle franske linjer arbejdede Casellis pantelegraf aldeles tilfredsstillende. Ja endog under et tordenvejr der gjorde enhver telegrafering med almindelige apparater fuldstændig umulig foruden tillige livsfarlig for telegrafisterne blev regelmæssigheden af dens gang intet øjeblik afbrudt.

Princippet forstås let af vedføjede tegninger og er i korthed følgende: Depechen skrives med blæk på sølvpapir og ide nu en metalstift på afsendelsesstedet bevæges frem og tilbage hele papiret over idet den for hver gang den gennemløber papirets bredde samtidig skydes omtrent 16 linje frem vil strømmen afvekslende ledes hen til modtagelsesstedet og afvekslende ned i jorden.

Hver gang nemlig metalspidsen rører ved sølvpapiret bliver ledningen med jorden sluttet og elektriciteten søger bort ad denne den korteste vej; hver gang derimod spidsten den rører ved blækket bliver ledningen med jorden afbrudt elektriciteten drives ud i telegraftråden til nærmeste station og her sætter den så en anden metalspids i aldeles ligetidige og ensartede bevægelser.

Temmelig dyrt

Lægger man altså under metalspidsen på modtagelsesstedet et med cyanjernkalium præpareret papir vil cyanjernkaliet decomponeres hver gang det påvirkes af elektriciteten; der udskilles cyanjern og papiret farves på det givne sted blåt!

På denne måde bliver enhver tegning eller skrift gengivet med en masse små parallelle streger hver 16 linje fra den næste. Aftrykkene er overordentlig tydelige de får på grund af de elektrokemiske træks blødhed nogen lighed med kobberstik hvorved undertiden er lykkedes at reproducere pennetegninger smukkere end selve originalerne! Apparatet er indrettet således at det kan afsende eller modtage to depecher ad gangen.

Således er altså uden megen detail indretningen af Casellis på grund af dets storslåede simpelhed så letfattelige tele-grafapparat. Endnu må vel priserne siges at være temmelig høje idet hvert telegram koster 20 centimer kvadratcentimeteren eller på det nærmeste 3 mark kvadrattommen foruden en særlig betaling for papiret. Men disse priser vil naturligvis dale betydeligt med tiden".