Rettidige forsinkelser

At udsende frimærker året efter den hændelse mærkerne egentlig skulle markere er muligvis forekommet i Danmark ved én eller måske endda et par lejligheder. Derfor udstiller museet for en gangs skyld frimærker til minde om en begivenhed der fandt sted for 101 år siden. Men er der hold i påstanden?

Det første frimærke i Frederik VIII-udgaven fra 1907. Portrættet er graveret efter et foto af C. Sonne. Gravuren er udført i Reichsdruckerei Berlin. Trykt i kobbertryk hos H.H. Thiele København.

Det er begivenhed nr. 2 vi skal have fat i. Ved kong Christian IXs død den 29. januar 1906 besteg hans søn i en alder af 63 år tronen som kong Frederik VIII. Året efter – helt nøjagtigt den 1. februar 1907 – udsendte det danske postvæsen det første frimær-ke med hans portræt i en serie der omfattede seks værdier inden året var gået og som i 1912 fik sel-skab af en syvende og sidste værdi.

Det er anledningen til udsendelsen vi skal have fat i for at finde en mulig forsinkelse. Gængse frimær-kekataloger oplyser nok så frejdigt at serien blev „Udgivet i anledning af kongens tronbestigelse”. Den oplysning lader vi lige stå lidt.

Et check i postvæsenets interne meddelelsesblad “Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Postvæsenet” af 28. januar 1907 bekræfter nemlig ikke påstanden. Her nævnes blot „at der er bleven udfærdiget nye 20 Øres almindelige Postfrimærker af blaa Farve med Hans Majestæts Kongens Bil-lede.” Denne tekst skal vise sig at være ren afskrift af en oplysning fra 1904.

Det første frimærke i Christian IX-udgaven fra 1904. Portrættet formodes graveret efter et foto hvis ophavsmand ikke er oplyst. Graveret af B. Damman Paris og trykt i kobbertryk hos H.H. Thiele København.

Den første forsinkelse

I november 1904 – man ved ikke med sikkerhed på hvilken dato – udgav postvæsenet et rødt 10 øres frimærke i den første danske frimærkeserie med et „rigtigt” billede som motiv; i dette tilfælde et portræt af kong Christian IX. Og anledningen? Ja hold nu fast: Serien bliver i frimærkekatalogerne betegnet som en „Forsinket erindringsudgave i anledning af kongens 40 års regeringsjubilæum”. Men da havde majestæten faktisk regeret i 41 år for han besteg tronen den 15. november 1863.

Endnu et opslag i postvæsenets interne meddelel-sesblad må til denne gang i nummeret fra den 10. november 1904. Og igen mangler bekræftelsen for postens personale orienteres om „at der er bleven udfærdiget nye 10 Øres almindelige Postfrimærker af rød Farve med Hans Majestæt Kongens Bille-de.”  

Den ændrede udgave fra 1906 der er udført i Reichsdruckerei Berlin.

I september 1905 blev serien suppleret med yder-ligere tre værdier og i november kom endnu en værdi til – et grønt 5 øres frimærke med en ændret gravure i forhold til tidligere. Endelig genudsendte postvæsenet så i marts 1906 – altså mere end en måned efter kong Christian IXs død – også seriens røde 10 øres frimærke med den ændrede gravure.

Konklusion

Det må slås fast at fremstilling af frimærker med en ny regents portræt ikke kan klares fra dag til dag. Processen tager lidt længere tid og sædvanligvis går der et års tid. Dette var tilfældet da såvel Chris-tian X som Frederik IX besteg tronen i henholdsvis 1912 og 1947. Fra vores nuværende regent dron-ning Margrethe II tiltrådte gerningen den 14. januar 1972 og indtil hun blev portrætteret på den første dagligserie gik der endda lidt over to år. Måske er man mere omhyggelig med kvindegengivelser.

I 1912 ville postvæsenet udsende kroneværdier i Frederik VIII-serien men idéen blev opgivet som følge af kongens død den 14. maj. De ændrede værdiangivelser er tegnet af Gerhard Heilmann.

Hvorfra frimærkekatalogernes oplysninger om baggrunden for kongefrimærkerne i 1904 og 1906 stammer vides ikke. Det kan imidlertid ikke ude-lukkes at de har ret i påstandene men postvæse-net selv har dog tilsyneladende ikke bidraget til forvirringen. Posten har ikke haft behov for dårlige undskyldninger.

Udstillingen

Frimærkerne med Frederik VIIIs portræt udkom for 100 år siden og serien var i brug i årene 1907-1913. Der er i stort omfang tale om genbrug for rammen omkring portrættet er – bortset fra det ænd-rede monogram – helt identisk med rammen på frimærkerne med Christian IXs portræt fra årene 1904-1906. Af samme grund udstiller museet for-arbejder til og eksempler på begge kongeserierne. Fælles ophavsmand var tegneren porcelæns-kunstneren og indretningsarkitekten Hans Chris-tian Harald Tegner (1853-1932) som i 1904 var på toppen af sin karriere som titulær professor siden 1897 og i årene 1901-1917 var leder af Kunsthånd-værkerskolen ved Kunstindustrimuseet.

Hans Tegner udfærdigede rammen i stil med an-dre landes portrætfrimærker på den tid med en stram komposition som på den ene side udstråle-de offentlig autoritet men som på den anden side bestemt også fremhævede majestæten.

Tegner var også ophavsmand til rammen på en islandsk frimærkeserie fra 1902-1905 med Chris-tian IXs portræt – i øvrigt nøjagtig det samme bil-lede som to år senere vises på den danske udga-ve. Hans Tegner udfærdigede også en frimærke-serie med et dobbeltportræt af kongerne Christian IX og Frederik VIII som Island udgav i årene 1907-1918.

Se udstillingen i Frimærkekabinettet på 3. sal fra den 20. marts 2007.