Vi har at gøre med en kompleks, uoverskuelig og konstant udviklende situation – og det gør det ikke nemmere, at de sociale medier flyder over med historier, som vi har svært ved at få verificeret.

I begyndelsen af ugen havde vi besøg af Valentyna Shapovalova i biblioteket på ENIGMA, hvor vi optager radioprogrammet Ekstremt Online, som sendes på 24syv. Valentyna Shapovalova er ph.d. i medievidenskab og forsker i disinformation i russiske medier. Hun fortæller, at det vigtigt at kunne skelne mellem, hvad der er misinformation og hvad der er desinformation - særligt når der er krig:

“Misinformation er information, der er vildledende, men hvor afsenderen ikke har en ond hensigt. Det er godtroende mennesker, der deler noget, der er forkert eller framer noget på en forkert måde. Desinformation er informationer som er vildledende, der bliver delt med vilje. Afsenderen er godt klar over, at informationen er forkert.”
‍

Ruslands propagandamaskine er velsmurt

‍Når det kommer til informationskrig og propaganda, så har Rusland et velsmurt kommunikationsartilleri, fortæller Shapovalova i programmet:

“Rusland er en rigtig stærk modstander, der har brugt information som en del af sin hybride krigsførelse i rigtig, rigtig mange år. Rusland indså efter invasionen af Georgien i 2008, at information er vigtig. Vi så i stor grad, da Putin invaderede Krim-halvøen i 2014, hvor meget propaganda og desinformation, der kom ud af Rusland inden de invaderede.”

Denne strategi har vi også været vidner til forud for invasionen af Ukraine. Formålet med den russiske vildledende kommunikation er at styrke narrativet om, at Ukraine er et forfejlet land med en nazistisk regering, der begår folkemord på det russiske mindretal - hvorimod Rusland selv er blevet tvunget til at gå ind i Ukraine for at redde landet og befolkningen. Derudover forsøger Putin at fremstille sig selv og Rusland som den store frelser, fortæller Valentyna Shapovalova:

“Rusland har siden Putin kom til magten fremstillet sig selv mere og mere som en stor og stærk stat, som skal gå ind og beskytte andre stater. De er blevet tvunget til at gøre det af Vesten og af Ukraines dårlige opførsel. Så det er rigtig vigtigt at opretholde det her image af den meget maskuline, stærke leder, som går ind og beskytter.”

Selvom sociale medier er som skabt til at sprede falske informationer til mange på kort tid, så er TV stadig det vigtigste redskab for Putin, når han skal sprede propaganda. 62% af russerne ser TV’et som deres vigtigste informationskilde, fortæller Levada, et uafhængigt russisk analytisk bureau. De to statsfinansierede kanaler Russia Today (RT) og Sputnik er også kontrollerede af staten, fortæller Shapovalova:

“Den russiske stat har en meget nuanceret form for kontrol over medierne. Staten udsteder ikke memoer til medierne, men presser journalisterne til at skrive noget, som ikke er alt for statskritisk. Der er også rigtig mange neutrale nyheder, som florerer i Rusland. Det er ikke alt, hvad man ser i de russiske medier, som er propaganda.”

Hør mere om Ruslands informationskrigsførelse og få også nogle gode råd til, hvordan man kan bevare overblikket, når man følger med i en krig på sociale medier i Ekstremt Online, som du kan lytte til som podcast her.

‍At se klart i informationstågen

I Ekstremt Online kan du også høre om, hvordan kommunikation på sociale medier og indsamling af data fra videoer lige nu bliver brugt i forsøget på at vinde krigen. For selvom informationsstrømmen kan være forvirrende og overvældende, så er der alligevel nogle, der har succes med at få noget brugbart ud af alle de videoer og billeder, der bliver delt fra Ukraine på sociale medier. Der sidder nemlig dygtige faktatjekkere og internet-detektiver i de såkaldte Open Source Intelligence-netværk (OSINT) rundt omkring i verden og stykker informationer sammen fra alt det video- og billedmateriale, der findes af krigen på nettet. Det kan skabe et ret klart billede af situationens udvikling og om, hvorvidt det Putin fortæller, stemmer overens med virkeligheden. Ph.d. og forsker i mis- og desinformation og russisk informationskrigsførelse på European University Institute Christiern Santos Rasmussen fortæller:

“Der er rigtig mange private aktører og uafhængige analytikere, der tager billede- og videomateriale fra nettet og sammenligner det med satellitbilleder eller andre videoer for at finde ud af, om materialet viser det, som det påstås at vise. Man kan finde ud af, hvor videoen er blevet optaget, og hvornår ved at nærstudere billederne. Det kan også gøres med lydklip og ved at sammenligne interviews med tidligere interviews. Det er et redskab til at bruge åbne kilder for at faktatjekke og geolokaliserer for at finde ud af, om de er korrekte eller ikke.”

Det kan også ses som en udvidet version af borgerjournalistik, hvor man prøver at danne sig et mere fyldestgørende billede af situationen i det krigsramte område ved at benytte materiale indsamlet af dem, der er på stedet. Derudover kan materialet bruges til at faktatjekke den informationsstrøm man får om situationen fra de involverede parter. Der er flere eksempler på, at disse åbne kilder har modbevist nogle af de desinformationer, som Putin er kommet med op til og under invasionen af Ukraine. Her meldte Rusland fx om en tilbagetrækning, der ikke skete:

Eksempel på, hvordan OSINT kan bruges til at validere en video på sociale medier.“Samtidig med, at den her russiske tilbagetrækning skulle finde sted, så kunne eksperterne vise, at de russiske soldater, der trak sig tilbage kun tog tilbage til baser lige op ad det ukrainske grænse. De kunne se videoer af materiel, der blev flyttet til grænsen på platformene Telegram og TikTok. De kunne også se på satellitdata, at der pludselig dukker et nyt felthospital op tæt på grænsen. De kan se, at der var noget aktivitet, der ikke var der to-tre dage tidligere. Dermed kunne de modbevise påstanden om tilbagetrækning og være med til at verificere den historie som USA og NATO lagde ud. De har været meget vigtige i den her informationskrig”

Hør mere om OSINT-netværket og krigen på sociale medier i ugens Ekstremt Online.

‍