Hvorfor var kunst og kultur så fraværende i forsommerens valgkamp? Nok et af de oftest stillede spørgsmål blandt de af mine facebook-venner, som selv er beskæftiget i den kulturelle branche. I forsøget på at forstå, hvorfor politikere i så ringe grad gider sætte kunst og kultur på agendaen op til et Folketingsvalg, er skytset blevet rettet mod de selvsamme politikere, og forklaringerne lyder; de har næsen i DJØF-sporet og er kun optagede af de samfundsspørgsmål, som belaster fællesskabets økonomi tungest. Eller; kultur er et spørgsmål om ånd, og det gider politikerne ikke at diskutere. Eller; kultur er for eliten; der er simpelthen ikke stemmer nok at hente i dette emne.

Det er et tankevækkende paradoks, at de fleste af de politikere som kæmpede om taburetter på Christiansborg har været børn i en tid, hvor kulturinstitutionernes fokus på netop formidling til børn har været stærkt stigende. Men alligevel er kunst og kultur fraværende i de samme politikeres tankesæt og ikke mindst i den politiske retorik. Hvornår har vi fx hørt en af de to statsministerkandidater referere til erkendelser, de har opnået gennem mødet med et skønlitterært værk, billedkunst eller musik?

Aldrig har så mange danske unge fra alle dele af samfundet fundet vej til de danske museer.

Gennemsnitsalderen for kandidater der var opstillet til dette års folketingsvalg var 47 for mænd, og 45 år for kvinder. Det betyder, at de fleste kandidater har været elever i en folkeskole, hvor der gennem faget Formning var fokus på elevernes kreative evner og skabertrang. I samme periode voksede de fleste museers skoletjenester frem med supplerende tilbud til skolerne om undervisningsforløb på de konkrete institutioner. I 1991 ændrede faget Formning navn til Billedkunst og fokus blev heldigvis også ændret til i højere grad at handle om en generel viden om visuelle udtryksformer og en bredere forståelse af kunsten som en væsentlig del af vores samfund. Dette holdningsskifte har givet resultater som viser, at det gør en markant forskel, hvis vi gennem indsatser i undervisningssammenhæng og på kulturinstitutionerne udfolder kunstens og kulturens verden og værdi.

For ganske nylig viste en undersøgelse, at stadig flere unge går på museum. Vel at mærke unge fra alle dele af samfundet. Det er en meget glædelig udvikling, som viser, at kunst og kultur opleves som relevant og nødvendig. Tænk hvis disse unges forældre, dem i 40érne, bød kunsten og kulturen indenfor og på samme måde anerkendte, at de erkendelser som kunsten tilbyder skaber værdi – også i en valgkamp.