Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
/
/

Telefonboks

Jens Ingwersens telefonboks fra 1934

Den første telefonautomat der havde åbent døgnets 24 timer var egentlig et alarmskab. Det var lykkedes Kjøbenhavns Telefon-Automater at få overbevist Frederiksbergs brandvæsen om det nyttige i at placere en mønttelefon i det kombinerede brand- og politialarmeringsskab de skulle til at opføre og i 1931 blev den første kombi-boks stillet op på Pile Allé på Frederiksberg. Og den blev en så stor succes at selskabet indledte forhandlinger med Københavns Kommune om en lignende løsning. Københavns Kommune var interesserede men kommunens stadsarkitekt havde imidlertid en række krav før kommunen ville give sit endelige tilsagn. Fx skulle boksen være grøn og vinduerne skulle have samme størrelse som telefonkioskernes “spisesedler”.

KTAS’ arkitekt Jens Ingwersen der havde arbejdet sammen med Fritz Koch indtil dennes død blev udvalgt til at designe telefonboksen eller “Samtaleskabet” som det officielt blev kaldt. Og i december 1934 var de første af Jens Ingwersens samtaleskabe klar til at blive stillet op. Af uforklarlige årsager var Københavns Kommune dog stadig tilbageholdende med at indføre den nye boks så den første grønne Ingwersen-telefonboks blev placeret på StrandvejTeglgårdsvej i Gentofte Kommune. Kort efter kunne borgerne i Køge Næstved Liseleje Måløv og Taastrup ligeledes prøve kræfter med de nye døgnåbne betalingstelefoner. Først i juli 1935 kunne københavnerne også glæde sig over de nye samtalemuligheder da der blev stillet 15 bokse op på udvalgte steder i hovedstaden.