Postfølgeure
Post-følgeur, o. 1800.
Postvæsenets interesse i nøjagtig tidtagning er ikke et nyt fænomen. Det har altid været et afgørende succeskriterium for postvæsenet at sikre, at kunderne kan stole på den hurtigst mulige levering af de forsendelser, de overlader til posten. For postbude og brevbærere har tiden været en faktor, der også har bestemt deres løn i århundreder. Allerede i 1796 blev der som et eksperiment leveret selvoptrækkende lommeure i aflåste kasser til postbudene på ruten mellem København og Hamborg, og kun postmestrene på ruten havde nøglen. Ankomst- og afgangstider blev omhyggeligt noteret på det medfølgende kort.
Fra 1833 skulle alle ruter i landet være udstyret med efterfølgende ure. Disse skulle dog vikles op med nøgle og krævedes fra 1842 anbragt synligt i stolpevognen, så alle kunne orientere sig i tiden.
Urban Jürgensen (1776–1830) er en bemærkelsesværdig figur blandt urentusiaster. Allerede i sin levetid blev han kendt langt ud over landets grænser. Hans ure siges at være de første, der har en præcision, der kan sammenlignes med nutidige ure.
Her kan du læse mere om ure og Urban Jürgensen.
Post- følgeur med segl, o. 1848 Postrytteren skulle notere sin arbejdstid på en timeseddel. Fra 1848 skulle tiden noteres efter et forseglet ur som postvæsenet havde kontrol med.
Post-følgeur med nøgle, 1801 – 1830.
Post-følgeur med urkasse, o.1840.