Ideer der forbinder os: Posthorn mm.
Klik her og læs mere om posthorn
Læs mere om posthornsignaler
Læs mere om postgården i Købmagergade
Mursten fra glostrup postkontor
Posthus fra Sindal
To nøgler til Postgården
Kong Christian IV
Kongen bag posten. Bronzestatue af Kong Christian IV, o. 1900. Kopi efter Bertel Thorvaldsen.
Med begrebet postvæsen forstås en offentlig postbefordring mellem bestemte lokaliteter til bestemte tider.
I Christian II's verdslige lov fra 1522 findes det første forsøg på at organisere et postvæsen herhjemme. Efter behov skulle der udpeges to eller tre "løbere" i alle købstæder. De skulle løbe med breve for en betaling af to skilling pr. mil både sommer og vinter.
Der er imidlertid intet, der tyder på , at ordningen blev ført ud i livet, hvilket sikkert skyldes, at kongen blev afsat det følgende år. Derimod blev befordringen af regeringens breve sat i system, idet det i en række kongebreve blev påbudt lensmændene at holde postheste og vogne til regeringens kancellibude og postriddere.
De hamburgske handelshuse arrangerede fra 1602 en postforbindelse til Danmark, men den har næppe haft betydning for den private korrespondance. Man har som hidtil måttet anvende eget bud eller bede rejsende om at medtage breve.
På Christian IVs ordre blev der i 1623 udarbejdet et forslag til et postvæsen, som økonomisk skulle hvile i sig selv. Man mente dog, at det ville give underskud i begyndelsen, og at dette skulle dækkes af de købstæder, som posten udgik fra. Ved at lade regeringens post blive fragtet med det nye offentlige postvæsen regnede kongen med at spare de store udgifter til kancellibudene.
Det danske postvæsen, Nordens ældste offentlige postvæsen, blev grundlagt den 24. december 1624, da Christian IV underskrev "Forordning om Post-Budde".
"Forordning om Post-Budde"
Postvæsenets dåbsattest, "Forordning om Post-Budde"
Underskrevet på juleaftensdag 1624 af Christian IV. Forordningen er grundlaget for Nordens ældste offentlige postvæsen.
Der blev indrettet 9 postruter. Den vigtigste var København-Hamborg, hvor breve, pakker og gods blev befordret med vogn, mens de andre ruter blev gået af fodbude, der kun medtog breve.
Ruterne var:
- København - Hamborg over Middelfart, Kolding og Itzehoe. Et kørende bud hver uge i begge retninger med en rejsetid på 8 dage. Breve til og fra personer på Fyn og I Jylland, som boede uden for ruten, skulle udveksles hos landtingsskriveren i Odense og postmesteren i Kolding.
- København - Nakskov over Køge, Tryggevælde, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F og Maribo. Et fodbud hver uge i begge retninger med en rejsetid på 8 dage.
- København - Kristianopel over Malmö, Lund, Kristianstad, Sölvesborg og Ronneby. Et fodbud hver uge.
- København - Varberg over Helsingør, Laholm, Halmstad og Falkenberg. Et fodbud hver uge.
- København - Helsingør. Et fodbud fra København mandag, retur onsdag og et fodbus fra Helsingør tirsdag, retur torsdag.
- København - Kalundborg over Roskilde og Holbæk. Et fodbud hver uge.
- Kolding - Aalborg over Nørre-Snede og Viborg. To fodbude. Breve til og fra personer i Midtjylland som boede uden for ruten, skulle udveksles hos landstingsskriveren i Viborg og Vendsysselposten i Aalborg.
- Kolding - Randers over Vejle, Horsens, Skanderborg og Aarhus. To fodbude.
- Kolding - Ribe over Foldingbro. Et fodbud.
Her kan du læse mere om hvordan denne forordning skabte rammerne for en stor forandring.
Aviser med postryttere.
I 1648 blev postrytteren for første gang brugt som symbol for budbringeren. Trykt på flyveblade spredte han den gode nyhed om fred efter 30-års krigen.
1. Avis med postrytter, 1696. De hurtige postryttere var fundamentet for kong Christian IV’s postvæsen.
2. Avis med postrytter, 1746. Posten bragte også aviser ud. Mange postmestre fik en biindtægt ved at låne aviser ud mod betaling.
3. Avis med postrytter, 1800. Postrytteren var synonym med nyheder.