Bindebrev og skrivegrej

Kong Christian IV’s postvæsen var bestemt for en snæver kreds af samfundets elite. Sandsynligvis var det kun 4% af befolkningen, der havde brug for et postvæsen. Prisen for at sende et brev var høj. Det kostede 5 skilling. Daglønnen for en håndværker var 16 skilling. I 1600-tallet var det kun kongelige og lærde, der beherskede skrivekunsten. Selv blandt adelen var det få, der selv kunne skrive. Man benyttede professionelle brevskrivere, der også kunne læse de breve højt, som man modtog. I 1700-tallet blev brevskrivning en del af opdragelsen hos adelen og det højere borgerskab. Udbredelsen af skoleundervisning i 1800-tallet betød, at flere blev i stand til at læse og skrive.

Bindebrev med omslag, 1821. Bindebrevet indeholdt en snor med knuder. Kunne man ikke løse knuderne op var man ”bundet” og kunne kun ”komme fri” ved f. eks. at holde et gilde.

Læs mere om den danske tradition med bindebreve her.

‍

Skrivetøj med blækhus og fjerpen. Skrivetøjet var personligt og ofte smukt dekoreret. De bedste fjer til at skrive med var vingefjer. Fjeren blev gjort elastisk ved at lægge den i blød. Den blev tørret og hærdet i varmt sand. Til sidst blev den skåret til med en pennekniv.

Lakstangen blev opvarmet over et stearinlys og den flydende lak dryppet på brevomslaget for at lukke brevet. Som afsendermærke kunne man trykke en signet ned i lakken.

Sandspreder. Man spredte sand over blækket for at få det til at tørre.

Kuvertfalser, 1840. Brugt til at folde brevomslag med.

Signet til lukning af breve med oblater. Oblaten var et ovalt og gummieret papir der blev brugt til at lukke brevet med.

Aftryk af et laksegl.

‍