Oplev også VR-installationen ‘Sense of War’, der er produceret af Røde Kors og tager dig helt tæt på skæbner fra krigen i Ukraine.
Røde Kors arbejder for, at krigens regler bliver overholdt og kommunikeret i krige og konflikter verden over. I dette oplæg deler Klaus Nørskov, kommunikationschef i Røde Kors Danmark, erfaringer med arbejdet i Ukraine. Et arbejde, der udfordres af misinformationskampagner fra begge sider af fronten.
Dette er fjerde arrangement i rækken KRISE! om kriseberedskab og nødkommunikation. KRISE! er støttet af TrygFonden. Udført i tæt samarbejde med Røde Kors.
Deltagelse er gratis med tilmeldning. Hent din gratis billet via linket.