Har du arvet en frimærkesamling og vil gerne vide hvad den indeholder? Eller vil du gerne vide, hvad dine egne frimærker, breve eller postkort er værd? Så kom forbi ENIGMA til en gratis, uforpligtende vurdering af din samling.
Frimærkeekspert Ib Krarup og Preben Raahauge stiller deres viden om frimærker og erfaring med vurdering til rådighed, når de giver vejledende vurdering af frimærkesamlinger. Med deres vurdering kan du blive klogere på, hvad din samling af frimærker, breve eller postkort er værd og hvad den indeholder.
Tilmeld dig senest 21. november ved at sende en mail til nsn@enigma.dk.