En historie om to statuer

De antikke guders sendebud har de sidste århundreder været et yndet motiv på alt fra tændstikæsker til frimærker og værdipapirer men motivet kan spores meget længere tilbage i historien. Her præsenteres to berømte statuer af den samme gud med hver sin nationalitet: en italiensk Merkur fra det 16. århundrede og en græsk Hermes fra det 4. århundrede før vor tidsregnings begyndelse.

En italiensk Merkur med hollandske aner

Giambologna en hollandsk kunstner født som Jean Boulogne i 1529 flyttede til Italien i 1550. Skønt påvirket af renæssancens mester Michelangelo er hans kunst præget af hans samtids mere affekterede kunststil manierismen. I Firenze hvor han boede resten af sit liv blev han en af den magtfulde familie Medicis indflydelsesrige hofskulptører.

Giambolognas berømteste udgave af de antikke romeres gud Merkur stod færdig i 1580. Bronzestatuen var oprindelig en fontænefigur - vandet der flyder ned over forårsbebuderen Zephyrs luftsøjle ved Merkurs fødder bidrog sandsynligvis til illusionen af vægtløshed. Statuen befinder sig på Bargello-museet i Firenze og en kopi i fuld størrelse kan ses netop nu på Post & Tele Museum.

Gudens stilling er en spiral eller en arabesk hvilende på én tå (modsat drejning af arm og krop) hvor hele figuren strækker sig opad. Kunstkritikere har bemærket at denne stilling åbner en række områder forbundet med kurver og diagonaler som fremmer fornemmelsen af bevægelse - navnlig når en betragter går rundt om statuen. Budbringeren udstråler energisk ildhu efter at udføre sin opgave.

Men hvad er det han skal overbringe? Hans højre hånd peger opad med pegefingeren bøjet bagover i en næsten umulig vinkel! Man mener at Giambologna udfærdigede hånden så den kunne holde en pengepung (i lighed med mange efterfølgende kunstneres udgave af Merkur). I betragtning af familien Medicis handelsmæssige betydning ville det have været på sin plads.

Simeon Skillin træskulptør i Boston blev bestilt til at rejse en statue af Merkur på byens postbygning i 1792. Han valgte en fremstilling meget lig Giambolognas Merkur men placerede et brev i gudens udstrakte hånd. Adressen var læsbar - til handelsmanden Thomas Russell der havde betalt for statuen.

I Post & Tele Museums udstilling kan gæsterne gå på jagt efter andre genstande end en pung i Merkurs udstrakte hånd (hint: den ene er et glas øl).

En græsk Hermes bringer Dionysos

I den måske mest berømte af statuerne af guden mangler den opløftede højre arm helt i dag. Guden vises som en yndefuld ung mand der blidt bringer gudebarnet Dionysos til nymferne som skulle opfostre ham. Barnets arme mangler - kun en lille hånd findes stadig på Hermes venstre skulder.

Den moderne verden blev først præsenteret for den græske marmorstatue af Hermes i 1877. Den tyske arkæolog Ernst Curtius (1814 - 1896) udgravede med støtte fra sin regering den græske helligdom Olympia og fandt fragmenter af statuen i Hera-templet. Statuen blev samlet igen og tilskrevet billedhuggeren Praxiteles (ca. 370 - 330 før vor tidsregnings begyndelse) selv om der måske var tale om et tidligt eller sågar ufærdigt arbejde af denne antikkens berømteste kunstner.

I mange reproduktioner af statuen har man valgt blot at skildre gudens hoved hvor de bladlignende babyfingre enten var på deres plads eller var udeladt. På et frimærke fra Kreta i 1908 blev begge hænder sågar tilføjet. På en moderne grav på vores egen Holmens Kirkegård står der en sådan buste.

Der er næsten to årtusinder mellem de to fremstillinger af de antikke guders sendebud og det er da også forskellige egenskaber hos guden de to kunstnere har lagt vægt på. Som immigrant i Italien lagde Giambologna vægt på den romerske Merkurs lynsnare karakter - en bevinget hat bevingede fødder og bevinget stav. Praxiteles den antikke græker fokuserede på Hermes rolle som sikker overbringer af noget (en besked et barn).

Denne egenskab giver i øvrigt mindelser om legenden om de rejsendes helgen Christophorus (Skt. Christopher) der bar Jesusbarnet over en rivende flod og i sikkerhed. Således føjer den kristne traditionsig smukt efter den antikke.

Diane DeBlois og hendes mand Robert Dalton Harris er kendte skikkelser i amerikanske samlerkredse. De to har opbygget vældige tematiske samlinger om alt fra natten over atombomben til brødristere. Væsentligst er dog post- og telehistorien herunder en stor samling af genstande med HermesMerkur motiver som netop nu er udlånt til Post & Tele Museum. De to har i mange år redigeret tidsskriftet Postal History Journal der spænder fra filateli til kommunikationshistorie.

Udstillingen kan ses i museets Café Hovedtelegrafen til 21. november 2010. Læs mere her