Vi er overvåget

Ofte forbindes overvågning af et lands borgere med totalitære regimer. Men i Danmark er masseovervågning altid blevet brugt i demokratiets navn. Når nazister eller terrorister truede vores frihed, har staten iværksat omfattende overvågning af almindelige danskeres kommunikation.

Masseovervågning stiller demokratiske samfund i et dilemma. For selvom truslerne var reelle op til Anden Verdenskrig eller efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001, så er overvågning svær at rulle tilbage, når den først er etableret. Og der er en tendens til, at den med tiden omfatter større og større dele af befolkningen. For en sikkerheds skyld.

I dag gemmes alle danskeres teledata systematisk. Data om, hvem vi kommunikerer med, hvornår og hvorfra. Men siden overvågningen blev indført i kølvandet på 11. september, er den blevet brugt til meget andet end at fange terrorister.

Du kan høre mere om overvågning og tankevækkende systemer på vores podcast Vi Er Data på Spotify og Spreaker.

‍

Hør et uddrag her, hvor Marie Høst taler med Jakob Dahl, som bor og studerer i Sydkorea, om hvordan han mærkede corona-overvågningen på egen krop: 

‍

‍