Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
/
/

Sindal posthus

Posthuset i Sindal fra 1911 er tegnet af Hack Kampmann og er indbegrebet af dansk postal arkitektur.

De røde murstensflader brydes af hvidkalkede pilastre og hvidmalede vinduer. Indgangen ligger i gavlen af hensyn til ekspeditionens effektivitet, og på 1. sal havde postmesteren en rummelig bolig, der var en kongelig embedsmand værdig. En sådan bolig gav status i samfundet.

Posthuset i Sindal er en forenklet udgave af det barokke palæ, men bygningen har bevaret sit statslige præg og sine smukke proportioner. Den tunge bygningskrop, der hviler i sig selv, vidner om en selvbevidst og ubestikkelig administration. Efter opførelsen af posthuset i Sindal byggede Hack Kampmann en lang række velfungerende posthuse med Sindal som forbillede.