Posthorn

Posthornet er et internationalt symbol for postvæsenet og har i Danmark en interessant historie på over 250 år. Tonerne fra posthornet varslede i lang tid ankomsten af nyheder fra nær og fjern og var en fast del af miljøet dengang. Oprindelsen af posthornet kan spores tilbage til et jagthorn fra oldtiden. Brugen af posthornet som symbol for postvæsenet går tilbage til 1516, da Franz von Taxis oprettede det første offentligt tilgængelige postvæsen i det tyske kejserrige.
I Danmark blev posthornet første gang brugt i 1658, og de ældste eksempler på posthorn i Danmark er fra 1663. I 1804 blev anvendelsen af posthornet præciseret, og postkarlene var forpligtet til at blæse i hornet ved afrejse, ankomst, og undervejs ved hulveje eller snævre veje. I 1843 blev seks egentlige posthornssignaler indført i Danmark efter tysk forbillede.
Her kan du læse mere om posthornets historie.
Her kan du læse mere om posthorns signaler.

1) Lille rundt posthorn i messing fra Haderslev.
2) Posthorn med flad lydåbning, o. 1861. Komponisten C. H. Lumbye anbefalede posthorn af denne type. De var nemmere at blæse i.
3) Stort rundt posthorn i messing fra Haderslev.