Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
/
/

Hugo Dohn korrespondance

Krig har mange konsekvenser. Særligt når det gælder menneskers mulighed for at opretholde kontakt over lange afstande. Det sandede familien Dohn under Ander Verdenskrig. Hugo Dohn var født i 1899. Som en ung mand immigrerede han til USA i 1924, men selvom der var et verdenshav mellem Hugo og familien hjemme i Danmark, så holdt de kontakt gennem brevveksling.

Under Anden Verdenskrig blev det at skrive breve til hinanden voldsomt udfordret. Brevene var længe undervejs. Et af de udstillede breve fra Dohn-familien viser, at et brev afsendt den 10. januar 1944 først nåede sin modtager i september året efter.

Røde Kors breve var også en mulighed. Men kun, hvis brevet var på maksimalt 25 ord og uden politiske referencer eller personlige oplysninger.

Postkort til USA skrevet 4/5 1945 på befrielsesaftenen, men først stemplet 6/6 1945 i Nykøbing F.

Postudvekslingen med det meste af udlandet blev først etableres 5. juni 1945 og man bad kunderne om at lade være med at indlevere post før man var sikker på at kunne få den ekspederet. Postkortet er både censureret i Danmark (kronestemplet) og i USA.

Efterkrigscensuren i Danmark blev etableret på foranledning af de allierede med start 13. maj 1945 og den varede frem til 5. oktober 1945 til de fleste lande. Til aksemagterne frem til 1/2 1946 og til Japan, Tyskland og Spanien frem til 31/3 1947.

Takst 85 øre i luftposttakst samt 25 for postkort.

___________________________________________________

Postkort til USA sendt 18/6 1945.

Porto for et luftpostbrevkort var stadig 85 øre i luftpost samt 25 øre for kortet altså 110 øre. Her frankeret med 115 øre altså 5 øre for meget.