De telefonløse

I mange år betalte man kun abonnement for sin telefon. Samtalerne var gratis, bl.a. fordi det var svært for telefonselskaberne at opgøre forbruget. Abonnenterne telefonerede derfor uhæmmet, og telefonlinier og centraler blev hårdt belastet. Mange forretningsdrivende udlånte i stor stil deres telefoner til kunderne som en slags service. Det kostede dem jo ikke noget, når først abonnementet var betalt. Situationen blev uholdbar for telefonselskaberne, som måtte ændre deres takstsystemer. Bl.a. blev der indført takster for telefoner, hvortil flere havde adgang.

Det stod hurtigt klart, at der var fordele ved at inddrage ikke-abonnenter i brugen af telefonen - især hvis man kunne få dem til at betale for det. I 1896 dukker Fritz Kochs smukke telefonkiosker op i det københavnske bybillede. Kioskerne, der var en slags forgænger for tiders telefonbokse, havde betjening og var åbne i dagtimerne.

Mønttelefonen

Den første automattelefon blev opstillet i 1898 i Nationalbanken. Samme år blev der oprettet et selskab, Kjøbenhavns Telefonautomater, som lejede ledninger hos telefonselskabet og opsatte skabe med mønttelefoner i trappeopgange og porte. Allerede året efter var der opsat 400 telefon i København. Telefonerne var indbygget i egetræsskabe, der også indeholdt en møntboks. Når forbindelsen var etableret på centralen, skulle telefonisten sikre sig, at der blev betalt ti øre. Hendes mulighed for kontrol bestod i, at hun kunne høre tiøren falde ned i boksen. Faldt tiøren?

Disse telefonskabe var enkelte steder i draft helt til 1953. Mange steder viste det sig upraktisk at have skabene placeret i trappeopgange, som ofte var aflåst om aftenen og om natten. Alligevel var i det først i 1937, man begyndte at opføre de telefonskabe i gaderne som vi kom til at kender som telefonbokse.

1) Vejledning i gratis opkald, hængt op ved mønttelefonen på Emdrup skole i juli 1945, hvor modstandsbevægelsen bevogtede tyske flygtninge. Vagterne havde lukket automaten op og fastgjort et stykke ståltråd til møntarmen, så telefoncentralen kunne kaldes uden at det kostede 10-øre.

Genstand #2

1)Hjemme på kontoret blev pengene talt op og dagens høst af snydemønter sorteret fra.

Genstand #3

1) På Sjælland blev mønttelefonerne tømt af inkassatricer der også sørgede for at telefonen virkede, og at der var telefonbøger i i boksen. Indsamlingen af mønterne skete i denne særlige taske.

Genstand #4

1) "Trappeautomat". Navnet henviser til at mønttelefonapparatet ofte var opsat i trappeopgange og porte. Egetræsskabet er fremstillet af snedkermester Wilder i København. Benyttet fra 1898 og op til 1953. Det er et fint lille vægskab af træ. TELEFON står der over de to skabslåger der giver adgang til apparatet, en møntboks og en hylde til telefonbogen.

2)For at markere at der befandt sig en mønttelefon det pågældende sted, opsatte man skiltet med en isolator og TELEFON i en bue over og nedenunder en lyseblå plade med pil, der pegede mod det pågældende sted.

Genstand #5

1) Skilt: Jydsk Telefon-Aktieselskab. Offentlig Samtale-Station, Glud og Marstrand

2) Skilt: Fyns kommunale telefonselskab. Samtale Station

Samtalestationerne blev oprettet i forbindelse med de mindre telefoncentralerne på landet. At det var en offentlig samtalestation, betød at folk, der ikke have telefon, kunne tilkaldes. Man kunne ringe op til centralen og anmode om at tale med Hansen i nr. 44. Hansen blev derefter hentet og samtalen gennemført. Det kostede naturligvis ekstra.

‍

‍

‍