Brugsanvisning på brevduer

Billede: Imperial War Museum
Under 2. verdenskrig blev brevduer indrulleret i det britiske militær for at anvende som et alternativ til radiokommunikation og for at kunne operere i spionage-øjemed bag fjendens linjer. Paddy var en af de mange brevduer, der blev dekoreret for sin indsats i kampen mod Nazi-Tyskland, hvor han gjorde den hurtigste tid fra Normandiet til England på 4 timer og 50 minutter. Brevduerne havde flere fordele i krigen, men også store tab.
På hjemmefronten var der faren for vandrefalke, og fjenden kunne også sætte en stopper for brevduernes færd. Efter krigen blev det besluttet at det ikke var nødvendigt at bruge de tilfangetagne tyske brevduer til avlsformål.
Her kan du se fortrolig instruks for Odense Brevduecentral.






