Universitetspraktikant til radioproduktion
På ENIGMA laver vi et ugentligt radioprogram om teknologi og internet, men med en kulturhistorisk, social og brugerorienteret vinkel.
Hver uge undersøger programmet hvordan vores verden, kultur og demokrati løbende ændres og udfordres af de sociale medier og techgiganternes magt.
Programmet udgives i samarbejde med radiokanalen 24syv. Og vi har brug for en dygtig praktikant, der kan være med til at løfte opgaven.
Vi søger dig, der går på en videregående uddannelse og har en stor forståelse for og viden om nye teknologier, internetkultur og sociale medier. Så må du også meget gerne have noget radio-, podcast- og videoerfaring, men det er ikke et krav.
Det er en praktikantstilling, hvor du får lov til at have stor indflydelse på programmerne. Du kommer til at indgå som en fast del af en lille redaktion, der skal producere én timers taleradio ugentligt - så dine opgaver kommer til at være varierende, men som udgangspunkt kommer du til at prøve kræfter med alle aspekter af radioproduktion. Der er også mulighed for selv at producere små indslag til programmet.
Du får erfaring med ideudvikling, manuskriptskrivning, tilrettelæggelse, uplining, research og produktion af indslag. Derudover kan der også være opgaver vedrørende museets øvrige kommunikation via sociale medier eller i forbindelse med events og arrangementer.
- Praktikperioden løber i forårssemesteret, fra semesterstart til -slut, er ulønnet, men skal være en meritgivende del af din universitetsuddannelse.
- Søg med det samme – vi kalder til samtaler løbende
Send din ansøgning så hurtigt du kan til Nanna Schmidt Nordestgaard på nsn@enigma.dk, vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøg hurtigst muligt – vi kalder til samtaler løbende
Send din ansøgning så hurtigt du kan til Nanna Schmidt Nordestgaard på nsn@ENIGMA.dk, vi indkalder løbende til samtaler.