Indtil jernbanernes fremkomst for 150 år siden stod det danske postvæsen for transport af både breve og mennesker. I anledning af jubilæet har Museumsposten valgt at fortælle om hvordan rejser foregik engang for meget længe siden.

"Når nogen gør en rejse så kan han fortælle noget. Men om nogen vil høre det bliver en anden sag". Sådan siger et gammelt mundheld. Vi følger dog gerne med når den berejste er en begejstret fortæller som maleren Rasmus Christiansen der levede fra 1863 til 1940. Han skildrede i 1938 på Post- & Telegrafmuseets opfordring rejsen mellem København og Hamborg i en række morsomme billeder. Serien viser hvordan turen kunne forløbe med forskellige transportmidler i de gode gamle dage.

Det er tydeligt at han opfattede diligencens tid positivt for hans skildring af turen er festlig og malerisk. Hans lærreder fortæller stemningsfuldt og levende om afrejsen fra København med turen ud gennem byporten og nogle af de mange ophold under vejs når der skulle skiftes heste. For at variere sin beretning valgte Rasmus Christiansen at gengive situationer fra den begivenhedsrige rejse på forskellige årstider og forskellige steder på ruten. Over alt er der et myldrende liv af folk klædt i datidens farvestrålende dragter og postvæsenets røde og gule farver lyser muntert op i landskabet.

Men et er hvordan man i første del af 1900-tallet kunne forestille sig de gode gamle dage et andet at opleve dem på sin egen krop. H.C. Andersen der som bekendt elskede at rejse havde selv prøvet turen fra København til Hamborg med både diligence og det nymodens tog. Han så helt anderledes på sagen og skrev i 1866 i en af sine mange rejseberetninger: "Da i Europa Jernbanerne bleve aabnede hørte man en Skrigen at nu var den gamle skjønne Maade at reise paa forbi; Reisepoesien forsvunden Trylleriet tabt".

Men for egen regning slog han fast at han ikke var "Poet nok til at være glad ved den gamle Tid". Han oplevede nemlig diligencer som "Pinselskasser store tunge omnibusser med Indgang kun paa den ene Side saa at man ikke kunne slippe ud naar man væltede paa denne og man væltede altid".

Historiemaleri og anskuelsesbilleder

Man kan selv dømme om det er digteren H.C. Andersen eller maleren Rasmus Christiansen der har ret i opfattelsen af rejsen. Under alle omstændigheder hører der mere med til historien. Siden 1700-tallets oplysningstid skulle kunstnere først og fremmest illustrere myter om guder og forherlige fortidens helte. Men i slutningen af 1800-tallet mistede dette historiemaleri sin position blandt moderne kunstnere der var mere optaget af deres egen tid.

Alligevel var anskuelige fremstillinger af fortiden højeste mode i museumsverdenen da Post- og Telegrafmuseet bestilte sin serie. Dansk Landbrugsmuseum fik således en meget udbredt serie om landbrugets historie. Der er ingen tvivl om at omvisere og publikum har nydt disse billeder. Man kan se at Rasmus Christiansen har lært af fotografers tilsyneladende tilfældige beskæringer i det han selv omtalte som sit "erhvervsmaleri" - om end han gjorde det noget ubehændigt. (Ill. 7) Han malede hvad han fik besked på men hans gengivelser var ikke altid lige vellykkede i kunstnerisk henseende f.eks. med hensyn til farvevalg og skyggelægning. De historiske gengivelser er heller ikke helt i orden i alle detaljer. F.eks. bar en postrytter ikke sabel så sent som i 1845 (ill. 6).

I dag foretrækker de fleste formidlere i skoler og på museer at vise deres tilhørere de ægte varer. Kan de ikke komme til det vælger mange at appellere til tilhørernes egen forestillingsevne. Man overraskes over at høre at den vigtige rute mellem København og Hamborg først blev brolagt i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tænk gennem en hel uge at skumple henover brosten i det H.C. Andersen omtaler som en pinselskasse. Nu kan det gøres på kun fem timer med DSB.