Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Anton Gade-Nielsen
13
/
04
/
2021

Vil du være med til at lave radio og podcast om tech og sociale medier?

[PRAKTIKOPSLAG]

Kunne du tænke dig at være med til at tilrettelægge, udvikle og producere dybdegående og fængende radio om nye teknologier, kommunikationsformer, platforme, trends og virale hits? Og kunne du tænke dig at arbejde blandt historikere og kommunikatører på et museum under udvikling?

ENIGMA søger en universitetspraktikant til vores redaktion, som hver uge producerer to radioprogrammer, der sendes landsdækkende hos Radio LOUD. ENIGMA står bag programmerne ALL CAPS og Vi Er Data, som begge tager udgangspunkt i digitale kommunikationsformer.

Programmerne handler om sociale medier, internet-tendenser og måden vi kommunikerer sammen online, men også om teknologierne bag skærmen og hvordan teknologien kan ændre vores liv på uventede måder. Vi videreudvikler hele tiden på vores formater og får derfor også brug for løbende sparring og gode ideer fra dig.

Vi søger dig, der går på en videregående uddannelse og har en stor forståelse for og viden om digital teknologi, internetkultur og sociale medier. Du må også meget gerne have radio- eller podcasterfaring og lidt teknisk snilde.

Du vil indgå som en fast del af en lille redaktion, så dine opgaver kommer til at være varierede, men som udgangspunkt kommer du til at prøve kræfter med alle aspekter af radioproduktion.

Du får erfaring med ideudvikling, manuskriptskrivning, tilrettelæggelse, uplining, research og produktion af indslag. Derudover kan der også være opgaver vedrørende museets øvrige kommunikation via sociale medier eller i forbindelse med events og arrangementer (hvis vi snart får styr på den der pandemi…)

ENIGMA er et museum for post, tele, kommunikation og medier og vi bor på Trianglen på Østerbro i København. Museet er under udvikling, men vi forventer at kunne åbne dørene til vores udstillinger snart.

  • Praktikperioden løber i efterårssemesteret, fra semesterstart til -slut, er ulønnet, men skal være en meritgivende del af din universitetsuddannelse.
  • Send din ansøgning til Anton Gade-Nielsen på agn@enigma.dk, vi indkalder løbende til samtaler.
  • Hvis du har uddybende spørgsmål til opslaget eller praktikstillingen, er du velkommen til at skrive til agn@enigma.dk, så svarer vi hurtigt tilbage.
  • Deadline for ansøgning 1. juni 2021 - og vi kalder til samtaler løbende

Og nåja, du kan lytte med her:

https://loud.land/podcast/all-caps/

https://loud.land/podcast/vi-er-data/

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

No items found.
Til Bloggen

Nyheder