Skønt han ikke brød sig om den postdiligencen så tager vi nu alligevel H.C. Andersen med som rejsefører. For den teknologibegejstrede eventyrdigter var en ferm iagttager af sin egen tid hvor nye opfindelser og en moderne verdens puls begyndte at tage fart.

Tag en hat en kyse eller et postslag på. Bevæbn dig og din familie med et eksemplar af det trykte hæfte med eventyr opgaver og tekster om H.C. Andersen (1805-1875). Sæt dig ind i postdiligencen. Det er starten på en rejse i selskab med H.C. Andersen gennem kommunikationens verden. En mission hvor du får foldet breve truttet i posthorn morset signaleret og sejlet med isbåd. Og hele vejen kan du høre H.C. Andersen (i skikkelse af skuespilleren Erling Eliasson) fortælle om kommunikation i 1800-tallet.

Han hadede postdiligencerne H.C. Andersen. Gul og blå måtte globetrotteren bruge dage på at komme sig efter langture i "pinselskassen" som han kaldte den. Generende medpassagerer brusende floder kvælende varme isnende kulde sågar en saks i bagdelen oplevede han. Og alligevel vakte posthornets klang en voldsom udlængsel i eventyrdigteren. Når vognen rumlede af sted gennem sommernatten kunne han nærmest komme i trance. I en postdiligence på Lüneburger Heide så han i et syn blomsteralferne der sad i kabinen og fortalte om passagererne.

"Skulde jeg svare Ja?". Efter maleri af E.K. Johnson.

Kryb i en brevsæk!

H.C. Andersen plejede et imponerende netværk af venner velyndere og bekendte i hele Europa. Han var en flittig rejsende - og en flittig brevskriver. Det sidste vidner en kæmpe samling på op mod 8.000 breve til og fra H.C. Andersen om. I brevene dyrkede han sine venskaber og ofte er det de store følelser han lader komme til udtryk. Nogle gange i en grad så hans venner måtte markere en grænse for at holde ham fra livet.

Det er kun naturligt at H.C. Andersen var fascineret af tanken om alle de ting man kunne lære om mennesker ved at læse deres breve. Tænk om man kunne se ind i en brevsæk? "Her spiller lidenskaberne i alle farver kærlighed og had livslyst og fortvivlelse her kan man kigge den skinhellige i kortene og aflure den elskendes hemmeligheder. Tro mig ikke igennem livet men igennem en brevsæk titter man ind i det menneskelige hjerte".

Brevskrivningens store omfang kunne dog også blive en byrde for eventyrdigteren og hvor godt kender vi ikke alle den dårlige samvittighed der kommer af at have ventet lidt for længe med få svaret på et brev? "Ja skænd fortjener jeg fordi De ikke har hørt fra mig og det er stygt af mig jeg ærgrer mig derover jeg skammer mig thi det var så ofte i min Tanke at skrive men jeg ved ikke om De kender denne svaghed som jeg har at når det udsættes med brevskrivning bliver denne udsætten tit som var der en trolddom deri man lader dagene glide hen og plager sig selv med: nu skal jeg skrive i morgen!"

I udstillingen kan man lære at folde et brev som på H.C. Andersens tid eller prøve at efterligne de gotiske bogstaver man skrev med - og høre hans eventyr om pennen og blækket der skændes om hvem der har æren for det digteren skriver.

Under vingeslaget af en mægtig ånd

Den rejsende H.C. Andersen var stærkt fascineret af fart og tempo. Toget - den dampsprudlende troldvogn - skræmte ham da han første gang stiftede bekendtskab med det men da han først fik sat sig til rette i kabinen var det som at flyve. Staklerne i hestevogne udenfor syntes pludseligt at krybe som snegle. "Dampvognen som jeg var angest for det er just min Reise-Hest!" udbrød han i et brev.

Endnu mere begejstret blev han for den elektriske telegraf som han endte med at skrive et helt eventyr om "Den store søslange". H.C. Andersen måtte nærmest flygte ud af et telegrafkontor så ingen skulle se hans store bevægelse over opfindelsens storhed da han en dag på Hovedtelegrafstationen i København af telegrafdirektør Peter Faber fik demonstreret telegrafen. Faber fik kontakt med telegrafisterne i Helsingør telegrafkontor der svarede med et digt af H.C. Andersen. "Jeg følte mig så underligt overvældet af opfindelsens storhed; det var som stod jeg under vingeslaget af en uendeligt mægtig ånd; der gik mig så mange tanker gennem sjælen at jeg var lige ved at græde og skyndte mig derfra for at de fremmede der ikke skulde le ad min nervøsitet som de måske kunde kalde det" skrev den følsomme eventyrdigter.

Brevet minder os om hvilken voldsom og fantastisk forandring den nye telegraf medførte i kommunikationens historie. Og H.C. Andersen tog ikke fejl telegrafen blev vitterligt en revolution for sin samtid der let tåler sammenligning med den betydning internettet har haft for vores tid.

Der er næppe nogen der vil græde over telegrafen i den nyåbnede udstilling. Det skulle da lige være hvis du taber i dysten mod telegrafisten der udfordrer til kamp på hastighed - din mobiltelefons sms mod hans morsenøgle. Eller hvis du som H.C. Andersens samtidige bliver grebet af skræk over at sidde i isbåden og fornemme faren for at drive til havs på en kæmpestor isflage. Som noget nyt kan børn nemlig klatre om bord i museets gamle isbåd og høre eventyrdigteren berette om turen over det tilfrossede Storebælt. "Det er livsfarligt store isflager går som fjerbolde og flere skibe med nødflag driver omkring uden at nogen kan hjælpe dem".

Du kan runde turen med H.C. Andersen af med at lave din egen radioreportage om eventyrdigteren og sende den til dine venner og familie. Det sker i det nye radiostudie i udstillingen.

H.C. Andersen-turen er velegnet til familier. Her er masser at snakke om hyggelig højtlæsning og udfordrende opgaver for både de mindste og deres forældre og bedsteforældre.