Erhvervslivet vinder ved at invitere kulturlivet ind i bestyrelser

Jane Sandberg, museumsdirektør (Foto: Nana Reimers)
De sidste måneder har jeg været på skolebænken på CBS for at lære, hvordan arbejdet i lukkede bestyrelsesrum fungerer, hvilke værktøjer man skal være i besiddelse af for at komme i betragtning til bestyrelsesposter og ikke mindst, hvilke logikker, der er gangbar mønt, når man sidder i en virksomheds bestyrelse og skal være med til at skabe værdi.
For mig har læringskurven været stejl, for godt nok har jeg bestyrelseserfaring i bagagen, men kun fra undervisnings- og kulturverdenen. Derfor har jeg været på antropologisk feltstudie for at udvide min forståelse af, hvorfor mennesker med kompetencer fra kreative og innovative brancher sjældent anses som relevante bestyrelsesemner.
Da bogen Magteliten udkom i 2015 var et helt kapitel viet til at give en forståelse af, hvorfor så få mennesker fra kulturens verden optrådte på bogens liste med de 423 mest magtfulde mennesker i Danmark. Kun to af kulturlivets aktører var med. Da listen blev offentliggjort, kom det ikke som en overraskelse, at kulturens folk var fraværende. Det paradoksale lå mere i det faktum, at erhvervslivets repræsentanter anser poster i kulturens verden som attraktive. Ser man på kulturinstitutioners bestyrelser, er der ofte erhvervslivsrepræsentation. Det vil sige, at magtfulde mennesker fra erhvervslivets tinder har et ret godt indsyn til kulturfolkets kompetencer. Og lad os blot sige, at til trods for, at tendensen med erhvervsfolk i kulturbestyrelser ikke er ny, så har det meget sjældent den konsekvens, at erhvervslivet får lyst til at invitere kulturlivet med om bordet i erhvervsbestyrelserne. Hvorfor, kunne man fristes til at spørge? Det var i hvert fald det spørgsmål som gjorde, at jeg meldte mig på bestyrelsesuddannelsen. Nu, et semester senere og klogere, kan jeg konstatere, at der er flere (gode) forklaringer på, hvorfor sådan nogle som jeg selv er så lidt attraktive som bestyrelsesmedlemmer i erhvervslivet.
For det første mangler vi grundlæggende finansiel forståelse og kendskab til markedsmekanismer. De fleste af os driver nemlig virksomheder, som ikke er sat på jord for at skabe økonomisk vækst som primært mål. For det andet mangler vi basal forretningsforståelse. De færreste af os kan nemlig ikke prale af hands-on erfaring med M&A, opdyrkelse af nye geografiske markeder eller teknologisk udvikling. For det tredje er vi ubekendte med det lingo, som de fleste i erhvervslivet trygt betjener sig af, når de f.eks. taler om R&D, WACC eller due diligence og EBIDTA.
Men vi kan noget andet. Og heldigvis er jeg blevet bekræftet i, at vi der bevæger os i kreative brancher, har kompetencer, som de, der ser i bestyrelsernes spåkugler er enige om, der vil komme mere efterspørgsel på. ”Det irriterende bestyrelsesmedlem, bliver mere og mere nødvendig”, som en meget erfaren bestyrelsesformand udtrykte det. Det irriterende medlem er ham, der bryder enigheden i rummet og stiller de provokerende spørgsmål. ”Diversitet bliver vigtigere end nogensinde”, sagde en professor, da hun underviste. Det er med andre ord en styrke for virksomheden, hvis den på bestyrelsesniveau også har kompetencer, som går imod strømmen og sikrer et bredere udsyn gennem andre fagligheder, alder og køn. Og når en krise som Corona rammer, så står en virksomhed langt stærkere, når den på topniveau også har mennesker, som evner at manøvrere i kaos og uforudsigelighed. Hvis en virksomheds ledelse skal lykkes med at skabe orden i kaos og forankre en tro på, at der er en verden for virksomheden efter krisen, kalder det på mennesker, der har erfaring i den slags kompleksitet. Alt sammen en ret klar beskrivelse af netop det, mennesker der bevæger sig i kulturverdenen, anser for normalen og som de har tung erfaring i at håndtere.
Noget kunne jo tyde på, at erhvervslivet faktisk snyder sig selv for muligheder og afdækning af blinde vinkler, hvis personsammensætningen omkring mahognibordet består af mennesker, der ligner hinanden. Det skal blive spændende at se, hvilke virksomheder der går forrest og tør inkludere utraditionelle kompetencer på bestyrelsesniveau. Men måske mest interessant; hvem der tør lade være.
Bragt i Børsen, 11. juni 2020